Naturens Rige skal have ny plan for sine skove

Skoven er danskernes foretrukne udflugtsmål, og målt i både kroner og CO2-udledning er fritidsfaciliteter i skoven langt mere økonomiske end f.eks. idrætshaller.

Men hvordan skal skovene se ud – og hvem skal der være plads til i kommunens skove? Dét er nogle af de spørgsmål, der besvares i Ringkøbing-Skjern Kommunes nye Skovstrategi 2023-2033. Strategien ligger på kommunens hjemmeside på her 

Det korte svar på ovenstående spørgsmål er, at der skal være plads til alle os friluftselskere – og til både dødt ved, smådyr og insekter, larver og biller, svampe og så videre. Samtidig med, at der skal være plads til bl.a. bæredygtig skovdrift og beskyttelse af grundvandsressourcer.

Nærkontakt med naturen
Det er kommunens Teknik- og Miljøudvalg, der har haft den nye skovstrategi på dagsordenen – og som har besluttet, at den skal sendes ud i offentlig høring frem til den 29. juni. I sensommeren vil udvalget tage stilling til de indkomne høringssvar, før den endelige skovstrategi godkendes.

»Skovstrategien udstikker retningen for, hvordan vi som kommune vil forvalte vores skove frem til 2033, så derfor opfordrer vi til, at man melder ind nu, hvis man har forslag, idéer eller kritik. Kommunens skove er for os alle sammen, og i Teknik- og Miljøudvalget er vi interesserede i at høre, om alle også føler sig velkomne i skovene og om skovene opfylder de behov, der er,« siger formand Ole Nyholm Knudsen.

Han understreger, at Teknik- og Miljøudvalget er optaget af, at skovdriften balancerer økonomisk, ligesom udvalget gerne ser, at skovene kan afsætte træet til lokale virksomheder. Og så peger han på, at interessen for at henlægge undervisning til naturen og stimulere børns naturkontakt er stigende, ligesom både Covid-19 og klimakrisen har fået manges øjne op for, hvad naturen også kan byde ind med i en moderne tilværelse.

Skove med større variation
Ringkøbing-Skjern Kommune ejer i alt 732 hektar skov fordelt på 28 lokaliteter, heraf er 85 pct. eller 621 hektar bevoksede arealer, mens de resterende 110 hektar består af lysåben natur, veje, brandlinjer og lignende.

»Kommuneskovene tjener mange formål herunder: friluftsliv, folkesundhed, landskab, natur, klima, miljø og grundvandsbeskyttelse,« forklarer naturmedarbejder Sophie Walseth Albæk og tilføjer, at det generelle skovbillede efterhånden vil blive mere varieret med blandingsskove. »Strategien giver et overblik over prioriteringer og inddeling af skovene i friluftszoner og naturzoner. På resten af arealet foregår naturnær, flersidig og bæredygtig skovdrift til gavn for klimaet og kommunens egen forsyning af materialer til skovenes friluftsfaciliteter,« forklarer hun og peger på, at kommunens skovdrift både skal tilstræbe optimering i forhold til økonomi, friluftsliv, natur og klima.

Bedre muligheder for friluftsliv – og ro
»På hjemmesiden kan borgere og foreninger læse om de enkelte afsnit i skovstrategien og under hvert afsnit indsende kommentarer til strategien. Klikker man f.eks. ind på “Friluftsliv og sundhed”, kan man læse, at målet med strategien bl.a. er, at skabe en attraktiv og spændende infrastruktur i skovene, der ‘leverer mangfoldige friluftstilbud og samtidig sikrer balance mellem benyttelse og beskyttelse.’«

»Det er tanken, at bedre muligheder for friluftsliv i oplevelsesrige skove skal være med til at skabe større naturforståelse, øge sundheden, forebygge livsstilsrelaterede sygdomme og gøre kommunen til et attraktivt sted at bosætte sig,« forklarer Sophie Walseth Albæk. Hun peger ligeledes på, at kommunen side om side med udviklingen af friluftsfaciliteter som noget nyt vil introducere rolige skovområder eller grønne oaser, hvor der er mulighed for at opleve fred og ro midt i naturen.