DMI Hvide Sande
3 døgns vejrudsigt for Hvide Sande
Sådan ser vejret ud for de kommende 3 dage
9 døgns vejrudsigt for Hvide Sande
Bølgeretning i Hvide Sande og langs kysten
På kortet her kan du se, i hvilken retning bølgerne bevæger sig. Hvis du har planer om at skulle ud at have en dukkert i havet ved Hvide Sande i de kommende dage, er det fornuftigt at tjekke, i hvilken retning bølgerne bevæger sig, så du er opmærksom på, i hvilken retning du bliver ført af strømmen.
Derudover kan du på kortet se, hvor mange meter høje bølgerne forventes at være eller blive i de kommende dage. Dette er en vigtig faktor at have med, da et roligt hav med lave bølger naturligvis er mere sikkert og behageligt at bade i end et hav med store og høje bølger.
Vindkort over Hvide Sande
Overvejer du en strandtur i de kommende dage og vil du gerne se, om vindforholdende tillader strandbadning, eller om jakke og halstørklæde er påkrævet?
På kortet her kan du se vindretningen i Hvide Sande, ligesom du også kan se forventninger til vinden frem i tiden.
Vindkortet gør det nemt for dig at planlægge en tur til Hvide Sande eller til stranden, da du på et ganske kort øjeblik kan danne dig et overblik over, hvad det kræver af påklædning.
Forårsvejret i Hvide Sande
Foråret er en skøn tid på året i Hvide Sande, da det er her, alt springer ud og bliver grønt. Forårsvejret i Hvide Sande kan både byde på sne og let frost, ligesom det kan byde på solrige dage med temperaturer på 10 grader eller mere. Man kan som turist i Hvide Sande derfor aldrig vide sig helt sikker på, hvordan vejret kommer til at spille sig an. Dog er én ting sikkert: foråret gør kun godt for oplevelsen af byen og området. Vinden er som regel frisk fra vest.
Sommervejret i Hvide Sande
Der er ingen tvivl om, at sommeren i Hvide Sande er skøn og dejlig for både lokale og turister. Det er også på dette tidspunkt af året, at turisterne strømmer til, da der på en vindstille og solrig dag er skønt på stranden. Der vil dog for det meste altid være en let til frisk vind om sommeren i Hvide Sande dog med rigelig mulighed for dage med lidt, nogen eller en del sol på en ganske almindelig dansk sommer. Temperaturen vil typisk ligge på et sted mellem 15 og et par og tyve grader afhængigt af vind og sol.
Efterårsvejret i Hvide Sande
I efteråret er vejret noget mere ustabilt og vådt i Hvide Sande, end det er i løbet af sommeren. Vestenvinden tager til og dage med regn eller byger bliver mere almindeligt og forventeligt end dage med tørt eller solrigt vejr. Der er desuden risiko for storm og uvejr med hård vind fra vest, som får havet til at stige. Vejret er derfor mere barskt og koldt på denne årstid og kræver som regel tykke jakker og halstørklæder ved en gåtur på stranden eller i gaderne.
Vintervejret i Hvide Sande
Vintervejret i Hvide Sande kan afhængigt af vinteren være lige så ustabilt og vådt som efterårsvejret. Som oftest er vinden frisk til hård, ligesom byger og regn flere dage i træk er meget almindeligt med køligere temperaturer end i efteråret. Dog er der også mulighed for dage med sol, frost og sne med en let til frisk vind, når vinteren arter sig fra sin bedste side. Tykke jakker og halstørklæder er dog med sikkerhed påkrævet, da temperaturen ofte ligger mellem frysepunktet og cirka 8 graders varme.
Vejret for Hvide Sande
På siden her kan du se vejrudsigten for både vind, vejr, vand og bølgeretning. Da Hvide Sande ligger på den danske vestkyst, er der uanset årstid risiko for en let til hård vind fra vest.
Netop vinden og de til tider barske omstændigheder vejret taget i betragtning er det, der gør Hvide Sande charmerende og særlig. Her kan du om noget mærke naturen og dets kræfter samt indånde frisk, ren og dejlig luft – og det er blandt andet det, mange kommer til Hvide Sande for.
Derudover kan du her på siden læse dig frem til og blive klogere på, hvordan vejret arter sig i løbet af året, hvilket giver dig mulighed for nøje at planlægge, hvornår du skal lægge vejen forbi skønne Hvide Sande.
Storm og Uvejr Hvide Sande
I løbet af efteråret og vinteren er der risiko for storm og uvejr i Hvide Sande. Når vinden blæser op til hård vind fra vest, kan vandet i nogle tilfælde stige så meget, at vandet render over kajkanten, oversvømmer veje og når op til havnens butikker og virksomheder.
I december 2013 hærgede stormen Bodil i Hvide Sande og andre dele af Danmark, som bød på kraftig vind og høje vandstande, som du kan se i videoen her. Lokalbefolkningen er vant til det og for det meste forberedt på det, så vandet ikke trænger ind i bygningerne.
Selvom storme og høje vandstande bliver mere normalt, er det ikke noget, der sker ofte. Efterår og vinter er derfor ikke ensbetydende med vindstød af stormstyrke og oversvømmede veje. Årstiderne kan ligeså byde på stille og solrigt vejr til fordel og fornøjelse for turister og lokale, der nyder at gå en tur langs vandkanten på stranden.
Aktiv eller afslappende ferie i Hvide Sande
Hvad end du er til ren afslapning, sol og badeferie eller en aktiv ferie med gåture, surfing, naturoplevelser eller lignende, er Hvide Sande stedet med muligheder.
Mange surfere kommer langvejs fra for at udnytte vestenvinden og de perfekte bølger, den skaber. Hvide Sande byder på meget mere end strand og hav, og har således også rigeligt med muligheder for gode naturoplevelser til dig, der gerne vil være aktiv på land, ligesom badeferie med is og grillmad også er en mulighed.
Hvide Sande byder på lidt af det hele, hvilket skaber de perfekte rammer for en ferie eller forlænget weekend.