Lokale virksomheder har stemt kommunen ind blandt de mest erhvervsvenlige danske kommuner. Alligevel snubler erhvervslivet ind imellem over besværligheder i samarbejdet med kommunens administration – og derfor sætter kommunens Plan- og Byg- og Miljøafdelinger fokus på at yde en endnu bedre service over for erhvervslivet.
Hvordan kan samarbejdet og dialogen mellem erhvervslivet og kommunen styrkes for at sikre, at virksomhederne får den bedste hjælp? Dét var på dagsordenen, da sagsbehandlere fra Planafdelingen og Byg- og Miljøafdelingen i sidste uge holdt temadag om erhvervsvenlighed – og bl.a. hørte oplæg fra DI Byg og lokale erhvervsfolk.
Opfatter erhvervslivet kommunen som en medspiller eller en modspiller? Som et kompetencecenter, der ideudvikler og sparrer – eller som en myndighed, der kontrollerer og banker STOP-skilte ned foran nye initiativer?
Dét var et af de centrale spørgsmål, da medarbejdere i Ringkøbing-Skjern Kommunes Plan-afdeling og Byg- og Miljøafdeling for nylig havde sat en hel dag af til at kigge indad og få inspiration udefra om kommunens erhvervsvenlighed.
Og netop ordet ‘opfatter’ var centralt.
»Det er politikernes ambition, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være det bedste sted i Danmark at drive virksomhed. Men en ting er, hvordan vi selv fornemmer, at det går med vores samarbejde og kommunikation med lokale virksomheder, noget andet er måske, hvordan de ser på kommunen, og dét er det væsentligste,« forklarer afdelingsleder i kommunens Planafdeling, Ann Elisabeth Bjerrehøj.
Dansk Industris årlige erhvervsvenlighedsmåling har i en årrække placeret kommunen blandt de bedste danske kommuner at drive virksomhed i. Alligevel er Ann Elisabeth Bjerrehøj sammen med afdelingsleder for Byg- og Miljøafdelingen, Thomas Gravild Frydensbjerg gået i front for en indsats, der yderligere skal styrke den gode dialog og den smidige sagsbehandling. Forventningen er, at det også vil styrke virksomhedernes opfattelse af kommunens erhvervsservice.
Derfor har de to afdelingsledere tidligere på året holdt kaffemøder med medlemmer af kommunens to lokale afdelinger af DI Byg for at høre om deres erfaringer med det kommunale system – og ikke mindst for at høre, hvor dialogen og sagsbehandlingen kunne forbedres. Og derfor havde de i sidste uge inviteret de sagsbehandlere i Plan- og Byg- og Miljøafdelingerne, der har størst berøringsflade med erhvervslivet, til temadag om erhvervsvenlighed.
Gode råd fra erhvervslivet
Blandt oplægsholderne for de ca. 40 medarbejdere på temadagen var DI Byg og Per Green fra Green Ejendomme, Kenneth Kristensen fra B. & V. Kristensen samt Brian Meldgaard fra Hansen & Larsen. De er nogle af de lokale erhvervsfolk, der har erfaring med at søge bl.a. byggetilladelser og miljøgodkendelser i kommunen.
»En af de ting, der kan frustrere er, når en undersøgelse for eventuel beskyttet natur kommer ind sent i en plan- eller byggesag,« forklarede chefkonsulent i Dansk Industri, Dennis Ulstrup Jensen, i den efterfølgende debat med de kommunale sagsbehandlere.
Blandt de gode råd, han og de øvrige repræsentanter for erhvervslivet havde med til kommunens sagsbehandlere, var:
- Udnævn en central koordinator. Der bør være en overordnet tovholder, som leder processen hos kommunen.
- Foretag en indledende screening af projektet, så man hurtigt får overblik over eventuelle udfordringer.
- Definer ansvarsfordelingen. Det skal være klart, hvem der har bolden: myndigheden eller ansøgeren.
På temadagen arbejdede medarbejderne også med eksempler på de dilemmaer, der opstår, når man både skal varetage en myndighedsfunktion og samtidig være erhvervsvenlig.
»Det kan ikke nytte noget, at vi i erhvervsvenlighedens navn giver tilladelse til f.eks. et byggeri, der ikke overholder almindelige lovbestemte regler. Der er vi også en myndighed, der har nogle rammer at træffe afgørelser ud fra og som skal varetage alles interesser,« forklarede Thomas Gravild Frydensbjerg, afdelingsleder i Byg- og Miljøafdelingen.
Han minder om, at f.eks. planloven sætter grænser for, hvad en nok så erhvervsvenlig kommune kan give tilladelse til.
Med udgangspunkt i, at dårlig kommunikation kan ødelægge meget, mens en nok så god kommunikation ikke kan redde alt, fik medarbejderne desuden fif til den gode kommunikation med borgere og virksomheder.Her var den tidlige dialog, viljen til at lytte og en klar og løbende kommunikation blandt de gode råd til at tackle potentielle konflikter og fremme en fælles forståelse.
