Under påskud af en »objektiv og uvildig« vurdering af Havvindmøllesagen fra Holmsland Klit, hvor flere grundejere og sommerhusejere, klager over opstilling af vindmøller kystnært, kommer Esbjergs Borgmester Johnny Søtrup (V) samt formanden for Esbjerg Havn Flemming N. Enevoldsen nu på banen, med en hidtidig uhørt indblanding i sagen.
Med et direkte brev til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Lilleholt, opfordre man ministeren til at opgive de kystnære havmølleparker langs Holmsland Klit, som ellers er en del af energiaftalen fra 2012.
Istedet peger både borgmester og havneformanden fra Esbjerg, på Horns Rev, som et område der efter deres overbevisning nemt kunne rumme en Horns Rev 4 møllepark, med de havmøller som var tiltænkt Vesterhav Syd og Nord, ud for Hvide Sande.
Utidig og ukollegial indblanding, kalder Formanden for HSSG det
Brevet til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Lilleholt, har affødt en skarp kritik fra Formanden for Hvide Sande Service Group Steen Davidsen, der dog med et skævt smil kommenterer sagen med, »jeg troede at Esbjerg mere satsede på offshore og ikke så meget på fiskeriet, hvorfor det er så meget mere overraskende at Havnen på den måde »fisker« i rørte vande.« Alvoren bag skal man ikke tage fejl af og formanden lægger da heller ikke skjul på, at netop opfordringen til direkte at bryde tidligere indgåede aftaler, for egen vindings skyld, absolut ikke taler til hverken Esbjerg Kommunes eller Havnebestyrelsens ros.
Forudsigelig reaktion fra Esbjergs side
Alle midler tages åbenbart i brug, når man ad bagvejen forsøger at tiltuske sig mere omsætning og aktivitet til Esbjerg, selv på en plan som er vedtaget tilbage i 2012, og som i disse måneder kun venter på »et go’«.
Økonomiberegninger har cementeret, at netop havvindmølleparker kystnært, som i tilfældet Horns Rev 3 samt Vesterhav Syd og Nord, der ovenikøbet ligger tættest på Vestkysthavnen Hvide Sande, hvorfra udskibning, opsætning og den efterfølgende drift, kan spare millioner og atter millioner af kroner for havvindmølleprojekterne.
- sparet transporttid
- færre mandetimer
- betydeligt mindre brændstofforbrug
- mindre etableringsudgifter
- en væsentlig reduktion af Co2 forbruget (miljøfaktoren)
Esbjerg Havn er i denne sammenligning og i projektsammenhæng, både økonomisk og tidsmæssigt uinteressant.
Esbjerg Havn frygter et lavere aktivitetsniveau
Årsagen til brevet skal måske findes et helt andet sted. For når økonomiberegninger frasiger Esbjerg Havn, som udskibningshavn for de nordlige havvindmølleparker i Danmark, kunne det måske også få betydning for Horns Rev 3, som i det tilfælde disse aktiviteter går til anden side end Esbjerg, vil skabe en ny situation for Esbjerg.
Horns Rev 1 og 2, som idag betjenes fra Esbjerg Havn, har med Horns Rev 1 opført i 2002, 80 møller og en kapacitet på 180 Megawatt, og Horns Rev 2 opført i 2009 med en kapacitet på 209 Megawatt. Tidshorisonten for havvindmølleparken Horns Rev 1 er begrænset. Her er der maximalt 10 års aktiv produktionstid tilbage, hvilket til den tid vil efterlade Esbjerg Havn med en overkapacitet og et hul i indtjeningen. Man vil således kun stå med en Horns Rev 2 vindmøllepark, hvor der i de kommende år, kun er tale om drift og vedligehold af små 91 møller ialt.
Fiskerne vil ånde lettet op
Hvis man helt skipper Horns Rev 4, der endog endnu ikke er på tegnebrættet, så vil fiskeskipperne være tilfredse. For som årene er gået, er fiskeriet omkring Horns Rev blevet umuliggjort og vanskeliggjort, med mølleparkernes afstandskrav på mindst en 1000 meters sikkerhedszone til de havbaseret mølleanlæg. Men det er, som flere fiskere fortæller, altid de bedste fiskepladser, der ryger først, når alle andre end fiskerne skal til »fadet«, i Nordsøen eller andre steder.
Kilde. JP, HSSG og FiskerForum
2 kommentarer til “Esbjerg Havn blander sig i sagen om de kystnære vindmøller”
Jeg er helt enig i det er utidig indblanding fra Energimetropolen Esbjerg at fiske i rørte vande, på trods af deres virksomheder er voldsomt presset af de lave oliepriser. Men jeg er samtidig skeptisk overfor om vi i Hvide Sande og Ringkøbing-Skjern Kommune forholder os realistisk til antallet af arbejdspladser. 200 mw a 10 mw (som fx Vestas V164 må forventes at yde om et par år) er jo kun 20 enheder. Det er altså ikke det helt store service setup, der kræves for det i dag… Og i nogle tilfælde vil teknikkerne flyves ud med helikopter til mega møllerne, hvis der er akut driftsstop. Og når det gælder servicebådene er besætningen typisk kun på 2 mand (i 14 dages turnus, der er indkvarteret ombord og aflønnes uden beskatning jf. DIS-sømandsskat), og de 20 møller vil kræve et enkelt fartøj (det må i Hvide Sande forventes, at redningsbådene kan være back-up i en nødsituation, og derved holde driftsudgifterne nede til gavn for samfundet). Og der skal – i højsæsonen – umiddelbart 2-3 serviceteams (af 2 mand, der så typisk vil bo samlet 4-6 mand i et sommerhus og beskattes udenfor kommunen) ud til de 20 møller. Og de servicefolk vil næppe flytte til Hvide Sande, for at have arbejde til planlagt vedligeholdelse i sommersæsonen, imens der i vinterhalvåret typisk kun udføres akutte reparationer på havvindmøllerne. Og driftsstop udenfor serviceperioden vil givetvis blive klaret ved at flyve folk ud med helikopter fra Esbjerg lufthavn til “kraftværket”, som fx Vattenfall ofte gør det i dag til langt mindre møller. Uanset hvilken operatør, der opnår entreprisen på Vesterhav Syd, vil de givetvis allerede i dag have et fuldt set-up med lager, reservedele, overvågning og fjernbetjening, teknikkere og specialistbackup, drifts- og sikkerhedsorganisation etc. i Esbjerg, som de givetvis ikke etablerer tilsvarende i Hvide Sande.
Og når det gælder servicefartøjerne, bliver mange jo allerede i dag serviceret på det lokale værft, uanset om de så vil sejle ud fra Esbjerg eller Hvide Sande, og uanset om de servicerer møller på Horns Rev eller ud for Søndervig. Vedligeholdelse af servicefartøjerne sker typisk heller ikke i sommerhalvåret, og når de alligevel sejler til Hvide Sande for service, giver dette jo heller ikke mer-omsætning.
Og at vi ser løbende udskiftninger af gearkasser og vinger som på Horns Rev, er forhåbentligt et overstået kapitel med den teknologiske udvikling industrien har oplevet, siden Horns Rev blev etableret.
Det er som jeg ser omfanget for servicearbejdet, og jeg er derfor stærkt skeptisk overfor de økonomiske betragtninger, der fremføres omkring millionindtægter for lokalområdet ved den fremtidige servicering af de ca. 20 møller. Man kan jo også blot se hvor sjældent, der holder Vestas biler ved de tre møller på Nordhavnen, som endog er testmøller, der besøges oftere end normalt af Vestas-teknikkere.
Og når det gælder installationen er spørgsmålet, om der vil blive etableret en udskibningssite i Hvide Sande for 20 møller? Det skal jo ses ud fra, at operatørernes samt producenternes og fartøjernes infrastruktur allerede er fuldt ud etableret i Esbjerg. Det virker umiddelbart samfundsmæssigt fordyrende at etablere en full scale udskibningssite i Hvide Sande, når kapaciteten med komplet infrastruktur som oplagringsplads, trucks og kraner, lager- og kontorfaciliteter, pre-assembly-organisation, kvalitetskontrol, sikkerhedsorganisation etc. allerede er etableret i Esbjerg. Særligt i lyset af det er maks. 4-5 udskibninger for de 20 møller a 10 mw (som både Vestas og Siemens må kunne forventes at levere inden opførelsen). Og når møller opsat i fx Tyskland, England og Sverige udskibes fra Esbjerg, tror jeg altså også møller opsat ved Søndervig vil blive det. Der er trods alt kun en nats sejlads fra Esbjerg med et installationsfartøj.
Jeg er ikke entydig modstander af Vesterhav Syd, men mener møllerne bør placeres væsentligt længere fra kysten. For ingen tvivl om at 10 mw møller med en rotordiameter på ca 170 m og en nacellehøjde på næsten 150 m er voldsomt, og væsentligt større end de tre møller, der i dag står i Hvide Sande, og kan ses langt ind i landet. Størrelsesforholdet behøver man bare køre til Østerild testcenter, for at se. Alternativt er der overordnet gode argumenter for at udnytte stordriftsfordelene i at udbygge på Horns Rev, og derved også helt naturligt få møllerne længere væk fra kysten.
For mig handler det ikke kun om grøn energi og arbejdspladser lokalt, men også omkostningseffektiv DANSK vindenergi og DANSKE arbejdspladser. Og så længe møllerne er produceret i Danmark, og står i dansk farvand, og serviceres fra en dansk havn er det jo langt hen ad vejen opfyldt – hvis de ellers serviceres af danske teknikkere, der betaler dansk skat. Hvilket ingenlunde er en selvfølge, med arbejdskraftens frie bevægelighed, der i stor stil florerer i bl.a. vindindustrien – og vi kan jo bare se hvor mange biler indregistreret i fx Baltikum, der til dagligt holder ved virksomheder og boliger i Hvide Sande….
Det er mit input med den erfaring jeg har fra at have drevet virksomhed med servicearbejde i vindindustrien, og en ganske nøgtern analyse som økonom – uden egne interesser eller aflønning fra hverken havnen, turismen eller vindindustrien. Jeg ved jo imidlertid ikke om de store aktører som Vestas, Siemens, DONG, Vattenfall eller andre vil comitte sig til etablering af faciliteter i Hvide Sande, og om der har været dialog om dette. Jeg tror det imidlertid næppe for en park på 20 møller. Og argumenterne om vækst har ofte været båret af eksempler med fremgangen i fx Esbjerg, Grenå og Gedser/Nysted. Men det er altså parker med ca. 90 – 160 møller, og uden en nærliggende anden servicehavn som oplagt konkurrent. Og ikke at vi i Ringkøbing-Skjern, endsige Hvide Sande, skal give op overfor konkurrence, men kan virksomhederne i Hvide Sande mon ikke begå sig i vindindustrien ligeså vel som virksomhederne i Grenå? Også uden 20 møller ved Søndervig. Jeg tror det. Og derfor er de 20 møller ikke liv eller død for vores lokale erhvervsudvikling. Men er det værd at løbe risikoen for påvirkningen af turismen for 20 møller??
Så jeg er ikke overbevist om det indlysende positive i Vesterhav Syd. Og jeg kan derfor sagtens følge Esbjerg folkenes tankegang, der giver god samfundsøkonomisk og miljømæssig logik. Uanset hvor meget jeg holder af Hvide Sande, og tar hatten af for ildsjælene bag stedets initiativer og engagement for den lokale samfundsudvikling
Jeg tror ikke man skal tage Esbjergs brev til Energiministeren som en utidig indblanding i noget der foregår i Hvide Sande. Det er mere et forsøg på at få et “nationalt kompromis”, som både sikrer en yderligere udbygning af vindkraft, og samtidig minimerer de gener der er for de almindelige borgere. Nu har vi lige set at det kystnære projekt ved Sejerø er blevet standset, pga. mulige miljøproblemer omkring sortændernes levesteder. Sådanne sager kan bremse flere kystnære havvindmølleparker – og derfor peger Esbjerg på et alternativ – nemlig Horns Rev. Se Esbjerg’s brev til energiministeren her:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/EFK/bilag/244/index.htm
I øvrigt er ovenstående indlæg af Jens Bollerup godt og sagligt.