I den forbindelse er Skjern Enge og Hvide Sande med i et nyt projekt, der skal styrke den fælles fortælling om de gode, sunde fødevarer langs den danske vestkyst.
Så hvis du i forvejen er lidt af en gourmet og hvis du ovenikøbet i forvejen syntes godt om smagen af whisky, skaldyr, ost eller friskfanget fisk, så ligger det lige det højrebenet, at rette det kulinariske røgtenbillede mod Vestjylland, der netop byder på talrige gastronomsike oplevelser af lokale specialiteter og velsmagende egnsretter samt fødevarer.
Bag det kulinariske tiltag står Partnerskab for Vestkystturisme, der i samarbejde med lokale producenter og aktører har udpeget 15 helt specielle og unikke egnsbestemte fødevarer langs den jyske vestkyst, som i den kommende tid skal friste og indfange danske og udenlandske turister til vores naturskønne område.
1,6 mio kroner støtter op om projektet
Med et hovedfokus på alt godt fra Vesterhavet og Fjordene samt fra de lokale søer og åer, skal trække det store turistmæssige potentiale i projektet fra Partnerskab for Vestkystturisme, som løber indtil marts måned 2019.
Finansieringen kommer fra regionerne; Midt, Nord og Syd samt Dansk Kyst- og Naturturisme. Projektet gennemføres også i et snævert og tæt samarbejde med lokale og regionale netværk, såsom fødevarenetværket Kulinarisk Vestjylland.
Initiativet rammer en tidstrend, hvor indenlandske og udenlandske turister i stadig stigende grad gerne rejser langt, for en gastronomisk og spisemæssig særlig oplevelse, som flere og flere sætter høj pris på. Fødevareoplevelser som trækker både danskere, tyskere og nordmænd af huse. Turister som gerne tilbagelægger store afstande for den helt rigtige oplevelse.
Det kan være oplevelser og fortællinger om de tørrede dabs fra Hvide Sande, eller de frisk fanget fisk direkte fra kutterne eller de mange røgerier og fiskeudsalg, hvor de smagfulde røget fisk og skaldyr enten kan nydes på stedet eller tages med hjem.