I en netop udsendt pressemeddelelse, skriver Feriepartner Hvide Sande. Da vores nuværende direktør Lykke Høj har valgt at søge nye udfordringer, i stillingen som Erhvervsdirektør i Ringkøbing Skjerns Erhvervsråd, er vi glade for at meddele, at Feriepartner Hvide Sandes nye direktør, er et kendt ansigt i lokalområdet, nemlig hoteldirektør på Hotel Fjordgaarden, Brian Madsen.
Brian er en særdeles kendt og velkendt person i Søndervig, hvor han igennem 12 år har arbejdet på og omkring Beach Bowl. Først som køkkenchef, derefter var han ansvarlig for opstart og drift af Søndervig Fitness, inden han i en årrække var Beach Bowls souchef. I 2014 blev Brian ansat som direktør på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing, som i løbet af Brians tid, er blevet udviklet og udbygget til et hotel der i dag tilbyder et af Vestkysten bedste kurbade og med gastronomi på højt niveau.
Selv siger Brian om jobbet hos Feriepartner. »Da jeg blev tilbud tjobbet som direktør for Feriepartner i Hvide Sande, var der ikke langt fra tanke til handling. Denne mulighed var fantastisk og lige noget, som jeg kunne se mig selv i,« fortæller han og fortsæter, »Jeg har altid arbejdet i servicebranchen – senest som direktør på Hotel Fjordgården – og lever og ånder for at give folk en god oplevelse. Hos Feriepartner glæder jeg mig til både at pleje de mere langvarige relationer med husejerne og samtidig give feriegæsterne en fantastisk ferieoplevelse på vestkysten.«
Brian peger selv på, at udover nogle sunde kerneværdier som nærværende, ægte og troværdige som er grundlæggende og vigtige for ham som person, så har Feriepartner Hvide Sande vækstambitioner, som han personligt ser som et stort drive. Så alt det vil han nyde at udleve, sammen med et ambitiøst kontor.
»Jeg glæder mig meget, til at indtræde i et rutineret og velkørende bureau, hvor vi alle i fællesskab skal lykkes med vækst, glade gæster og skabelsen af skønne ferieminder,« understreger han.
Feriepartner Hvide Sande glæder sig til samarbejdet med Brian og drage fordel af hans mange års erfaringer i lignende servicebrancher. Brian tiltræder stillingen mandag den 1. august 2022.
Fakta om Feriepartner Hvide Sande:
Feriepartner Hvide Sande er et lokalt og nærværende feriehus-udlejningsbureau beliggende i hjertet af Hvide Sande.
Bureauet har ca. 380 sommerhuse og ferielejligheder samt 12 ansatte med mangeårige erfaringer i branchen og med et stort lokalt kendskab + et stort rengøringsteam alt efter sæson.