Kommunalt ønske: Skjern Å skal være Danmarks næste nationalpark

Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder for at få det knap 40.000 hektar store område omkring Skjern Å udpeget som Danmarks næste nationalpark. Lodsejerne er nu inviteret til dialog om projektet, hvor frivillighed og respekt for den private ejendomsret er centrale forudsætninger. Den 17. november skal byrådet beslutte, om kommunen officielt vil bede miljøministeren om at sætte gang i arbejdet med en nationalpark ved Skjern Å.

Fordi de to områder med privatejede jordlodder i forvejen indgår i klima-lavbundsprojekter, er de også blevet en del af det 39.800 ha store areal, der foreløbigt er indtegnet på kommunekortet som en mulig Nationalpark Skjern Å. Resten af nationalpark-arealet er ejet af staten eller er byer, der kan få gavn af en nationalpark-udpegning.

»Det er vigtigt, at en nationalpark har en vis størrelse. Derfor har vi tegnet Pumpestation Nord og Damsø ind i projektet,« forklarede formand for kommunens Klima-, Miljø- og Naturudvalg Maria Kjærgaard på mødet.

Hun tilføjede:

»Vi har et unikt område omkring Skjern Å, og vi er overbevist om, at en nationalpark vil give en række fordele i lokalsamfundet. Kun fantasien sætter grænser for, hvad man kan gøre i en nationalpark.«

Frivilligt

Mens Maria Kjærgaard understregede, at det er frivilligt for lodsejerne, om de vil være med i nationalparken, pegede hun også på, at en nationalpark ikke ændrer på en lodsejers adgang til jorden:

»Vi har talt med landboforeningerne omkring de eksisterende nationalparker, og de bekræfter, at en nationalpark ikke medfører restriktioner eller begrænsninger for private lodsejeres benyttelse af deres jord,« forklarede hun.

»Det er jeres jord, og derfor er vi enige om, at det er vigtigt at inddrage jer lodsejere i en tidlig dialog,« sagde også formand for landboforeningen Vestjysk, Jacob Spangsberg og tilføjede, »Landbruget og nationalparken skal kunne fungere side om side, og vi har fået bekræftet, at en nationalpark ikke giver nogen hindringer i forhold til f.eks. skovdrift og landbrug eller jagt og afgræsning i områderne. Derfor synes jeg, det er positivt med en nationalpark, så længe den er bygget på en god dialog og respekt for hinanden«.

»Formålet med en nationalpark er at styrke og bevare kultur- og naturværdierne i området,« forklarede kommunens projektleder Emil Sloth Sig.

Han tilføjede, at de 9-10 mio. kr., som hver nationalpark årligt får på Finansloven typisk bruges på at formidle netop kultur- og naturværdierne i et område – og til at forbedre adgangsforholdene til naturen gennem f.eks. stisystemer.

»Men der bliver ikke etableret en sti på et område, hvor en lodsejer ikke har sagt ja. Det er frivilligt, om man vil være med i en nationalpark og det er frivilligt, om man vil lægge jord til f.eks. en sti,« understregede Emil Sloth Sig.

Netop bedre adgang til naturen – også på statens arealer – var én af de kommentarer, der kom fra lodsejerne på mødet, ligesom fremtiden for hyttebyen ved Pumpestation Nord og den eksisterende jagt på tiendedelsjordene ved pumpestationen optog andre.

»Vi skal være sikre på, at vi kan beholde jagten derude«, sagde en lodsejer og tilføjede: »Men der kan blive nogle rigtig fine gåture derude. Vi har faktisk kun fået positive tilbagemeldinger fra lodsejerne,« sagde Emil Sloth Sig efter mødet, hvor han havde opfordret alle deltagere til at komme med både bekymringer og positive tilkendegivelser

»Det er vigtig for os i Klima-, Miljø- og Naturudvalget, at vi får en god dialog. Så hvis I kommer i tanke om noget, når I kommer hjem, så grib fat i os og spørg – eller kom med jeres bekymringer, hvis I har nogen,« lød den afsluttende bemærkning fra Maria Kjærgaard.