At Arkens udenomsfaciliteter, med både bold- og skaterbane samt hoppepude og overdækket bålplads har trukket i hundredevis af glade og tilfredse børn og unge til området, er man ikke i tvivl om, når man en almindelig eftermiddag lige kigger forbi Arken.
Det er blevet en kæmpe succes, med den fælles »Skaterbane og legeplads« for områdets børn og unge, der velvilligt er stillet gratis til rådighed af Hvide Sande Missionshus Arken, mod man selvfølgelig følger området ordensregler.
Og netop det sidste overholdes desværre ikke af alle. Pladsen som skulle være til fælles glæde og leg, har på det seneste været skæmmet at voldsomt hærværk, med syrebomber som har ødelagt cementen og ukontrolleret bålafbrænding, som kunne have futtet hele bålhytten af. Hærværk som omkostningsmæssigt udfordre Arken, og som i yderste konsekvens, kan betyde at man må lukke for offentlig adgang, for andre end Arkens medlemmer.
Almindelig anstændig opførsel udvises heldigvis af de fleste, men enkelte har åbenbart misforstået den tillid, og det opfordres derfor til i den kommende periode, at holde lidt nærmere øje med, hvorledes »Skaterbanen og legepladsen« benyttes. Det er en opfordring til børnenes forældre om at tage medansvar for deres børns gøren og laden, samt en høflig henstilling til at respektere områdets ordensregler.
Lad ikke de få ødelægge det for de mange – så kig forbi Arkens »Skaterbane og legeplads« og vær med til at beskytte, så området fortsat kan benyttes.