Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Ringkøbing-Skjern Kommune deltager endnu engang i ‘Earth Hour’

Ringkøbing Skjern Kommune deltager i Earth Hour - rksk
  • Naturens Rige
  • 19/03/2025
  • 11:55
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Lysene slukkes i Ringkøbing-Skjern Kommune lørdag den 22. marts fra 20.30 til 21.30 som et symbol på fællesskab og handling i klimakampens navn. Jorden og dens ressourcer er ikke evige, derfor eksisterer ‘Earth Hour’, hvor veje, gader og stræder henlægges i mørke i én time, for at huske os på at mindske overforbruget og fokusere på de bæredygtige løsninger.

Ingen lys
Ligeså vel som ‘Jordens Time’ er en opfordring til at slukke lysene derhjemme, ligeledes slukker Ringkøbing-Skjern Kommune for al gadelys på lørdag den 22. marts fra kl. 20.30 og en time frem. Der er derfor ingen grund til at ringe ind med hverken tips eller bekymringer, da alt vil forløbe efter hensigten i det planlagte tidsrum.


»Vi har oplevet, at folk ringer ind, når gadelygterne slukkes, fordi de tror, der er sket en fejl, men det er ikke tilfældet, og det er det heller ikke i år,« siger Nikolai Overgaard Rahlf, direktionssekretær og HR-chef ved Ringkøbing-Skjern Forsyning

Man kan til gengæld se det som en mulighed for at give sig i kast med aktiviteter, der kan være de første spæde skridt mod en mere bæredygtig tilværelse. Man kan for eksempel lave et bæredygtigt måltid, eller er man udendørstypen kan man skabe et skjulested til havens dyr, eller gå en tur, mens man samler affald.

Fælles handling
Selvom en times mørke ikke lyder af meget, så vil man I fællesskab med borgere og organisationer i resten af verden være med til at skabe bevidsthed om biodiversitet, naturbeskyttelse og klimaændringer samtidig med, at man deltager i en af de største folkelige klimakampagner.


»Det kan være svært at vide, hvor man skal gå i gang, og derfor kan “Earth Hour” være et godt første skridt. Selve handlingen er jo primært symbolsk, men det kan være en god begyndelse, og så skal man huske på, at ‘mange bække små gør en stor å’,« siger Pernille Vej Hagen, klimakoordinator ved Ringkøbing-Skjern Kommune

Hun mener, at et godt tip kan være at kigge på både tallerken og transport, hvis man ønsker konkrete tiltag i hverdagen. Ved at følge Sundhedsstyrelsens kostråd, så vil man tage det sunde personlige valg og det sunde klimavalg. Det samme gør sig gældende, hvis man vælger cyklen over bilen på de kortere distancer.

Klimapolitik
‘Earth Hour’ er ikke blot et godt initiativ som Ringkøbing-Skjern Kommune støtter op om, det går faktisk direkte i spænd med kommunens klimapolitik, der blandt andet udstikker retningen for, at Ringkøbing-Skjern Kommune er fossilfri i 2040 og klimaneutral i 2050 – med en 70 procents reduktion i udledning af klimagasser i 2030.

Arbejdet med at omstille Ringkøbing-Skjern Kommune til 100 procent vedvarende energi er forankret i Klimarådet, der består af erhvervs- og organisationsfolk samt politikere og embedsmænd fra kommunen. Rådet rådgiver bl.a. Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og er med til at inspirere omgivelserne og sprede viden om vedvarende energi.

Faktaboks

FAKTABOKS

  • ‘Earth Hour’, også kaldet Jordens Dag er et initiativ af WWF (Verdensnaturfonden)
  • ‘Earth Hour’ startede i Australien I 2007, og allerede året efter deltog 35 lande. I dag er tallet oppe omkring 200 deltagende lande.
  • Formålet er at skabe bevidsthed og refleksion og vise, at man ønsker den grønne omstilling.

TidligereTidligereLokal fiskeriformand stiller op til regionsrådet for Venstre
NæsteDin teenager har det (måske) bedre, end du trorNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X