Hver onsdag åbner den gamle redningsstation ved Abelines Gaard. Her kan man opleve en næsten autentisk redningsaktion på vestkysten i det forrige århundrede, hvor hele familien blive reddet i land, præcist som i gamle dage, med svævebanen fra redningsstationen
Forstil jer en kold og regnfuld storm, hvor nordsøens mørke og krabbe bølger slår hårdt mod skibets ræling, med skumsprøjt og silenede regn der gennembløder alt og en kaptajn, der febrilsk i brændingen forsøger at holde skibet klar af kysten. Men forgæves og hvor en forfærdet og skrækslagen besætning med en sammenbidt og fattet kaptajn må erkende, at skibet er forlist og stødt på grund. I dette inferno af lyden af splintrede træ der giver efter for havet og bølgernes uophørlige banken på skibssiden, med vindens hylen i mast og sejl, er skibet og dens besætning nu helt overladt til deres skæbne.
Men inde på land er en samling gæve mænd i gang med at gøre klar til redning. Der er blevet telefoneret besked til strandfogedgården, om et skib der er stødt på grund. Alle mand gør klar, linen bliver skudt ud, og langsomt én efter én, får de reddet hele skibets besætning og kaptajn sikkert i land.
En sådan oplevelse, tilbyder Ringkøbing-Skjern Museum nu turister, der således på egen krop kan opleve hvordan en redningsaktion foregik i gamle dage. Dog under mere betryggende forhold. Men oplevelsen og fortællingen sætter alligevel gang i fantasien, når man hænger oppe i luften og bliver trukket sikkert »i land«.
Praktisk information
Redningsøvelser foregår alle onsdage kl. 13.00 og kl. 14.00
Læs mere på museets hjemmeside www.levendehistorie.dk
Adresse: Sdr. Klitvej 87, 6960 Hvide Sande – ved redningsstationen
Entre: Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år gratis adgang ifølge med voksne
Kage i kaffestuen
I Abelines gamle stuer kan I nyde en kop kaffe og et stykke kage, når kaffestuen holder åbent hver onsdag og søndag fra marts til oktober fra kl. 13–16.
Rundvisning på Abelines Gaard
Hver søndag og onsdag kan I komme med på rundvisning på Abelines Gaard, her hører I om klitgårdens historie, om Abeline og om hvordan hun klarede livet på gården efter hun meget tidligt blev enke. Rundvisningen begynder kl. 12.00 på dansk og kl. 12.30 på engelsk.