Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Opfordring fra livredderne, efter uger med alvorlige hændelser på strandene – Hav respekt for havet

Opfordring fra livredderne, efter uger med alvorlige hændelser på strandene - Hav respekt for havet foto: Trygfonden
  • HvideSandeNU
  • 08/08/2023
  • 11:44
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Selvom vejret er vådt og blæsende og ikke umiddelbart lægger op til en strandtur, er livredderne fortsat på vagt på de danske strande. I de seneste uger har de haft travlt med aktioner relateret til vind.

Derfor opfordrer livredderne nu skoler og andre institutioner til at komme forbi og få en snak om vindforhold ved vandet, og hvornår man som badegæst skal være ekstra varsom.

I denne uge og næste uge vender mange børn tilbage til skolen, mens TrygFondens kystlivreddere fortsat holder til i de rød-hvide livreddertårne. På strandene har den seneste måned budt på flere alvorlige hændelser relateret til vind, hvor vindforholdene har overrasket badegæster og ført dem væk fra land eller har gjort badeforholdene risikable eller direkte farlige.

Desværre har der også været flere drukneulykker ved den jyske vestkyst. Det får nu livredderne til at invitere skoleelever og andre institutioner til at komme forbi og få en snak om naturens kræfter, og hvordan de påvirker badeforholdene ved de danske kyster.

Til det siger Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i TrygFonden Kystlivredning. »Noget af det, der gør Danmark unik er, at vi alle bor tæt på kysten. Men netop derfor er der også behov for, at vi ikke bare er begejstrede for vand, men også har respekt for det. Hvis skoler og institutioner planlægger en ekskursion til kysten i den kommende tid, så opfordrer vi til, at man tager en snak om vindens betydning, når vi bruger vandet. Og besøger man en strand med et af vores livreddertårne, er man hjertelig velkommen til at komme forbi og tale med livredderne – det er alle andre selvfølgelig også,« slutter Anders Myrhøj.

På Respektforvand.dk kan man derudover finde masser af viden, film og materialer om bade- og vandsikkerhed, og hvad man skal være særligt opmærksom på i og ved vandet.

»Vi skal have en ny generation af børn og unge mennesker, som udover at elske vand og de mange muligheder for sjove aktiviteter og oplevelser, vand giver, også skal have respekt for vand. For naturens kræfter er stærke, så de skal vide, hvornår de skal være ekstra varsomme,« siger Anders Myrhøj.

Livredderne er til stede på de danske strande frem til og med onsdag den 16. august, mens de i havnebadene ved Fisketorvet og Islands Brygge i København samt havnebadet Aarhus Ø fortsætter frem til og med 31. august 2023.

Mere viden om sikkerhed i og ved vandet
Find viden, film og materialer om bade- og vandsikkerhed her

Her kan du se de 35 strande og havnebade, hvor TrygFondens livreddere er til stede for at passe på badegæsterne

I uge 31 gennemførte livredderne 5.864 indsatser, hvoraf de 3 var aktioner, hvor det vurderes, at personer var i livsfare. Derudover var der 99 almindelige førstehjælpsaktioner, 226 forebyggende aktioner og 5.536 oplysende aktioner.

Aktioner i uge 31, hvor det vurderes, at personer var i livsfare:

    • Lørdag den 5. august, Hvide Sande Sydstrand Livredderne spotter en kvinde på et boogieboard, der vinker mod tårnet. Kvinden befinder sig cirka 50 meter syd for livreddernes primære zone og driver længere ud i et revlehul. Den ene livredder tager sit board og bliver af sine to livredderkolleger hurtigt guidet ud til kvinden. Da livredderen når frem, er kvinden ikke i panik, men hun har svært ved at svømme til land. Hun holder derfor fast om boardet, og livredderen padler dem begge sammen til land.

    • Onsdag den 2. august, Rindby Strand Et tysk par kommer kørende i høj fart op til livreddertårnet og fortæller, at en kitesurfer har brug for hjælp cirka 2 km længere nede af stranden. To af livredderne tager straks afsted for at hjælpe den nødstedte, mens den tredje livredder bliver tilbage og holder overvågningen på stranden. Kitesurferen ligger 50-75 meter ude i vandet og rækker straks en arm i vejret, da han ser livredderne inde på stranden. Livredderne sejler ud i båden til kitesurferen, hvor den ene livredder hopper i vandet, da kitesurferen er tydeligt afkræftet, men stadig fæstnet til selve kiten. Manden bliver hjulpet ind til land og er meget taknemmelig for hjælpen. På vej tilbage bliver livredderne stoppet cirka 1 km fra tårnet, da nogle badegæster har observeret noget 2-300 meter ude i vandet. Livredderne sejler ud for at se, hvad det er, og det viser sig at være kitesurferens board, der er drevet væk. Livredderne tager boardet med ind til land og returnerer det til den nu endnu mere taknemmelige kitesurfer.

    • Tirsdag den 1. august, Hvide Sande Sydstrand Livredderne observerer to surfere cirka 200 meter ude. De to surfere er uden fremdrift, men også uden panik, så livredderne vurderer, at surferne ligger og soler i det gode vejr. Kort efter bliver livredderne kontaktet af en strandgæst, der er blevet bidt af en hund. Mens kvinden med hundebid bliver behandlet, driver de to surfere længere ud, så den ene livredder tager båden og sejler ud til dem. Surferne er blevet trætte og kan ikke padle længere, så livredderen tager begge surfere og deres boards med ind til land.

 

TidligereTidligereVi kan forvente stiv kuling og vindstød af stormstyrke sidst på dagen
NæsteEnestående bæredygtigsfestival i Hvide SandeNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X