Den nye ejendomsmægler hos EDC Hvide Sande, er 45-årige Kasper Palnov, der er velkendt i Hvide Sande området og som tiltrådte 1. maj. Han skal fremover hjælpe med at løfte salget, med det godt sammentømrede team, bestående af indehaverne Gitte Timmer og Mathias Frich samt med den helt uvurderlige hjælp fra Birgitte Høj.
Den lokale ejendomsmæglerkæde EDC på første salen af Toldbodgade ved Havnen, får med ansættelsen af Kasper Palnov, en mægler med et solidt ståsted og bred erfaring fra den finansielle verden. Først med en bankuddannelse startende lokalt i Ringkøbing Landbobank og sidenhen i Vestjysk Bank´s marketing afdeling i Lemvig.
Herfra blev en gammel drøm realiseret, da Kasper i 2012, blev ejendomsmægler med hovedområde vestkysten. Efter seks år i ejendomsmægler-branchen mellem hav og fjord, hvor Kasper har arbejdet med salg af helårshuse og sommerboliger samt projektsalg, meldte lysten sig hos den ivrige sportsmand til nye udfordringer indenfor salgsarbejdet. Et salgsarbejde, som Kasper Palnov forklarer overfor HvideSande.nu, »der i højere grad handler om at være i øjenhøjde og sætte sig i kundens sted samt finde ind til det helt essentielle i enhver handel. En handel der udover at være en god kundeoplevelse især handler om ét, nemlig én tilfreds sælger og én tilfreds køber. En ting som Kasper målrettet har arbejdet meget på og som han overfor HvideSande.nu giver udtryk for, er at EDC bedre indfrier og i større udstrækning har hele set-uppet til, så målet med den ideelle handel, hurtigt kan nås til alles tilfredshed. Enten det drejer som om køb eller salg.
Konkurrence-genet fornægter sig ikke
I Hvide Sande har man tidligere, en tidlig morgen, kunne se Kasper i løbetøj og i rimeligt tempo løbe turen fra bopælen i Ringkøbing til Sydstranden i Hvide Sande for at bade. Det er ikke alle beskåret, og vandskræk kan man så heller ikke kalde ham. Familien, med sønnen Andreas på 16 år og Line på 13 år samt hustruen Mette er alle friluftsmennesker og tilbringer gerne tiden i den skønne vestjyske natur, mellem hav og fjord eller på golfbanen. Specielt golf er en fritidsbeskæftigelse der samler hele familien, og i den kommende weekend samles alle familiemedlemmer i sommerhuset i Søndervig, hvorefter tiden er henlagt til den udfordrende bane hos Holmsland Klit Golf.
På spørgsmålet om, hvordan det er at være ansat i Danmarks største ejendomsmægler kæde EDC, toner Kasper hurtigt dette ned, for størst og bedst ligger ikke til Kaspers jyske sind. Det handler mere om tillid, ordholdenhed og tilfredshed hos kunderne end det handler om statistik og salgstal. »Men derfor skader det jo ikke, at være med i Danmarks største kæde,« siger han med et glimt i øjet. Den jyske lune fornægter sig heller ikke her, men sikkert er det: Står man overfor enten et køb eller salg af ejendom, er hjælpen lokal og ikke længere væk end telefonen.