Hjem » Erhverv » Koncert i Helligåndskirken med Det Unge VokalEnsemble
Så kan der atter nydes korsang i Hvide Sandes 64 år gamle senromanske kirke, søndag den 19. august kl. 16.00

Koncert i Helligåndskirken med Det Unge VokalEnsemble

Så kan der atter nydes korsang i Hvide Sandes 64 år gamle senromanske kirke, søndag den 19. august kl. 16.00, hvor tonerne rammes ind af kirkens solide hvide vægge og flade bjælkeloft, der giver den helt specielle og rigtige kirke aukustik og rummelighed.

Det Unge VokalEnsemble (DUVE) er et markant fællesskab af unge sangere, der brænder efter at frembringe vokalmusik på højt kunstnerisk niveau, med en ambitionen om at udbrede den klassiske vokalmusik til et bredere publikum.

I denne sæson har DUVE fordybet sig i et program, hvor musikken er komponeret af engelske komponister. Centralt i programmet står Benjamin Brittens sidste værk for blandet kor, Sacred and Profane. Britten har valgt at sammenstille verdslige og kirkelige tekster fra middelalderen og han bruger kormediet virtuost til at beskrive livet og døden.

Britten bliver flankeret af ældre musik af Henry Purcell og Thomas Tallis og ny musik af skotske James MacMillan. Og til en sommerkoncert hører naturligvis også en afdeling med nordiske sommerklange. Hør eller genhør »Sacred and Profane« her.

Entré 100 kr. pr. person som betales ved indgang til koncerten.

Vel mødt !

Kommentar

kommentarer

Læs også

Smart el-ladcykel kan nu bringe kørestolsbrugere hurtigere rundt

Nu kan kørestolsbrugere også blive cyklet rundt i Hvide Sande og hurtigere og meget nemmere …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *