Der blev sukket dybt og længe i det vestjyske her i foråret 2015, da Fødevarestyrelsen forbød Dabs, under påskud af, at tørrede fisk frithængende på en tøjsnor, nu ikke længere måtte handles.
Det var uhygiejnisk i følge embedsmændene i Fødevarestyrelsen og derfor nedlagde man forbud mod salg af den vestjyske egnsspecialitet af vindtørrede og salte dabs / backuld, af små skrubber og isinger.
Forbuddet fik hele Vestjylland på barrikaderne, og flere folketingspolitikere støttede op om dab`sen. Nu havde man i generationer produceret og spist den lokale delikatesse dabs, i det vestjyske og det var der et stærkt ønske om at fortsætte med – forbud, Fødevarestyrelse eller ej.
Mette Bock fra Liberal Alliance gik aktivt ind i kampen imod det fjollede forbud mod den vestjyske tørfisk Dabs. Hun stillede blandt op ved Christiansborg med en tørresnor fyldt med dabs, i protest mod forbuddet. Se Mette Bock fra Liberal Alliance her
Nu har Fødevareministeren Eva Kjer Hansen så endeligt sørget for, at man igen må producere og sælge sine Dabs på den traditionelle måde i Vestjylland. Til glæde for mange og især for de fiskeelskende folk langs vestkysten, der nu igen kan nyde de vindtørrede salte Dabs fra tørresnoren.
En sejr for fornuften



