Hvide Sande Gospelfestival kan her tre uger før start melde tæt på udsolgt den 10 års jubilæumsversionen af ”Danmarks smukkeste gospelfestival”.
Af hensyn til pladsforholdene i Helligåndskirken, har vi valgt at sætte grænsen ved 100 deltagere til årets festival, og vi er nu over 90, så vi er tæt på udsolgt. Det er helt vildt, og vi er meget taknemmelige over den store opbakning siger Jens Nicolai Vejlgaard fra initiativgruppen.
Festivalen er i anledning af 10 års jubilæet i en særlig version med fejring af jubilæet, dette krydret med glad gospelsang gør at de mange deltagere kan se frem til en fantastisk weekend.
Gospelfestivalen solist er Sabina Mathew. Sabina Mathew er en karismatisk og energisk sangerinde. Hun har sunget og turneret med en bred variant af Artister, heriblandt Andraé Crouch, Ron Kenoly, Jessy Dixon, Reuben Morgan, Martin Smith og Etta Cameron
Turnéerne er ofte gået til destinationer som Australien, Norge, Sverige, Island, Færøerene, Rumænien, Estland, Kenya og USA.
Sabina har også optrådt som backingsanger for Creamy, Danish Music Awards, X-factor, Simon Mathew og senest i 2018 for Mariah Carey på hendes christmas tour i Royal Arena og Scandinavium.
Til daglig underviser Sabina i stemmetræning, performance, fortolkning og scenekommunikation, og er autoriseret sanger og underviser fra Complete Vocal Institute Copenhagen. Udover at være sangerinde er Sabina også uddannet skuespiller fra skuespillerskolen Ophelia. Hun var bla. forfatter på “ What if…” og “et juleshow” 2009 i samarbejde med kulturevents og dansk flygtningehjælp. Hun har også været instruktørassistent og vocal coach på en række andre musicals og shows.
Desuden er Sabina en del af salmebandet Aera, der netop nu er aktuelle med deres andet album “Mens jeg drager ånde her”