Gå til indholdet
img-0
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Græsningslaug skal øge biodiversiteten: Kom og hør, om det er noget for dig!

Kreaturer og ponyer skal være med til at skabe en mere varieret natur og større biodiversitet ved Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Arkivfoto fra Lønborg Hede
  • Naturens Rige
  • 18/04/2022
  • 10:00
  • Ingen kommentarer
img-3
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
img-8
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
img-11

Inden længe begynder folk fra Ringkøbing-Skjern Kommune at sætte hegn omkring et engareal nord for Anker Fjord Hospice i Hvide Sande. Kommunen klargør arealerne til, at kødkvæg og ponyer skal afgræsse engene senere på foråret.

Forventningen er, at dyrene vil holde tagrørene på arealet nede og dermed give plads til flere blomster og en lavere vegetation til gavn for en række fugle og insekter, som trives på lysåbne enge.

Samtidig vil kommunen starte et græsningslaug af lokale interesserede, som får mulighed for at købe lokalproduceret kød til vinter – til gengæld for at passe køerne i sommerhalvåret.

Før dyrene slippes ud, inviterer Ringkøbing-Skjern Kommune derfor alle interesserede til at høre mere om Græsnings-lauget torsdag d. 21. april kl. 19.00 til 21.00 på Hvide Sande Skole.
På mødet vil kommunens skov- og landskabsingeniør Jakob Albæk fortælle om biodiversitet og om fordelene ved lysåbne enge frem for tæt rørskov. Samtidig vil kommunen orientere om, hvordan et græsningslaug kan fungere.

Når eng-arealet nu indhegnes og skal afgræsses af kødkvæg og ponyer for at øge plante- og dyrelivet på engen, er det et led i Ringkøbing-Skjern Kommunes indsats for en større biodiversitet – et arbejde, der pt bl.a. er forankret i kommunens deltagelse i Miljøministeriets »Danmarks Vildeste Kommune-konkurrence«.

Indsatsen har dog også mange andre fordele og positive bivirkninger

Når dyrene er lukket på græs, vil der i løbet af året blive afholdt ture på arealet, hvor interesserede kan høre om dyre- og plantelivet, og hvor man kan følge, hvordan biodiversiteten forhåbentlig øges fra år til år. Herudover vil Hvide Sande Skole lave ude-undervisning hos dyrene på engen i samarbejde med kommunen. I deres nye ude-‘klasselokale’ skal børnene studere flora og fauna, lære om biodiversitet og sammenspillet mellem arter – og opleve at færdes blandt dyrene på engen.

»Vi håber, at børnene – og deres forældre – vil få nogle spændende oplevelser på engene med dyrene – og at de vil få et bedre indblik i, hvordan vi hver især kan være med til at passe på naturen og øge biodiversiteten,« siger Jakob Albæk.

Det er forventningen, at de græssende dyr i løbet af ganske få år vil bidrage til, at biodiversiteten øges og engen ændrer karakter fra at være domineret af tagrør til at få lysåbne arealer, hvor blomster og en lavere vegetation kan trives til gavn for en række fugle og insekter.

Ud over naturfordelene, vil græsningslauget også byde på muligheden for, at lokale kan mødes omkring tilsynet med dyrene. Det bliver nemlig græsningslaugets opgave at varetage det daglige opsyn med dyrene – og at sikre sig, at hegnene fungerer som de skal. Tilsynet indebærer, at man håndfodrer kvæg og ponyer, så man kommer tæt på dyrene og kan se, om de fortsat er sunde og raske.

Derudover skal græsningslaugets dagsansvarlige også tjekke, om dyrene har vand, og at der altid er strøm på hegnet. Det forventes, at hver familie i snit vil få ansvaret for at holde opsyn med dyrene én uge i sommerhalvåret. Derudover forventes to til tre årlige arrangementer ved dyrene.

Fakta:
Ringkøbing-Skjern Kommune inviterer til infomøde om græsningslauget torsdag d. 21. april kl. 19-21 på Hvide Sande Skole. (Indgang ved biblioteket på Skolevej.)

Et græsningslaug er et fællesskab, hvor man er fælles om at passe dyr – og på sommeraftener kan mødes med madkurven omkring den fælles interesse. Som medlem af et græsningslaug er man med til at lave naturpleje ved at forbedre områdernes mangfoldighed af blomster, insekter, svampe og fugle. Både børn og voksne bliver klogere på køer og natur, når man passer køer. Der skabes tilknytning mellem forbruger og producent – og børn ser, hvor fødevarerne kommer fra.



TidligereTidligereWestWind Challenge – Danmarks første challenge for el-biler køres på vestkysten
NæsteTorsdag den 5. maj er global hånd-hygiejnedagNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

img-12
img-13
img-14
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
Populære artikler
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#
Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | Træpiller Priser
X