Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Genslynget Hoven Å giver bedre forhold for fisk og smådyr

Gensllynget Hoven Å - foto: Henrik NR
  • Naturens Rige
  • 26/11/2022
  • 11:43
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Store kampesten og dødt ved er med til at skabe bedre forhold for fisk og smådyr i Hoven Å, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune og lokale partnere nu har genslynget en strækning på godt 1 km.

I Danmarks geografisk største kommune har medarbejderne i kommunens Land & Vand-afdeling siden kommunesammenlægningen i 2007 gennemført ca. 150 vandløbsprojekter. Projekterne har – udover rekreative områder for mennesker – forbedret vandløbskvaliteten, skabt fiskepassager og sikret en større biodiversitet og bedre levevilkår for fisk, smådyr og insekter.


Det seneste af disse projekter er genslyngningen af Hoven Å, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune netop har afsluttet et af de hidtil smukkeste naturgenopretningsprojekter.

Restaureringen af vandløbet strækker sig fra kommunegrænsen i øst ved Billund Kommune og nedstrøms til Hoven Å’s sammenløb med Birkholt Bæk. Med det nye genslyngningsprojekt er vandløbet blevet forlænget med et par hundrede meter, så i alt ca. 1,1 km af Hoven Å nu er ført tilbage til et mere naturligt og varieret å-forløb.

»Det er en skal-opgave for kommunen at restaurere vandløb, og normalt skal vi ud og forhandle med lodsejerne for at få lov at genslynge et lige og kedeligt vandløb. I Hoven er genslyngningen sket på initiativ fra primært én lodsejer, der kunne se en fordel i nye herlighedsværdier ved vandløbet og de vandløbsnære arealer, som han alligevel ikke kunne dyrke landbrugsmæssigt,« fortæller ingeniør i Land & Vand, Per Søby Jensen.

Biodiversitet og klimasikring
I forbindelse med genslyngningen, der er sket i samarbejde med bl.a. Skjern Å-sammenslutningen og Riverfisher, er der etableret 18 nye gydestryg og to sandfang. Herudover er der udlagt større kampesten som fiskeskjul og dødt ved i form af udgåede træer, der ændrer på strømforløbet i åen. Og endelig er der udplantet naturlige vandløbsplanter, ligesom broen ved Kjærhusvej er hævet, så risikoen minimeres for fremtidige oversvømmelser.

»Åen slynger sig nu igen naturligt ned igennem områdets smukke eng- og skovarealer, og ved at lægge grus, sand og dødt ved ud i den genslyngede å har vi skabt mere varierede vandløbsforhold for fiskene og smådyrene i åen – og nye naturlige gyde- og opvækstområder for alle åens fiskearter,« siger Per Søby Jensen.


Han forventer, at der inden længe vil være et øget antal fisk som f.eks. laks, ørred, stalling og ål i Hoven Å.

Genslyngningen af Hoven Å har kostet ca. 400.000 kr., hvor Skjern Å-sammenslutningen har bidraget med de 75.000 kr., og lodsejerne vederlagsfrit har stillet de nødvendige arealer til rådighed.

Da arealerne ned til den genslyngede del af Hoven Å er privatejede, har offentligheden ikke umiddelbar adgang til åen, men Per Søby Jensen peger på, at genslyngningen stadig er i almenvældets interesse:

»Ved restaureringen af vandløb arbejder vi ud fra de nationale målsætninger om, hvor mange fisk, der f.eks. skal være i vores vandløb. Så selv i de tilfælde, hvor en lodsejer siger nej tak til at lade offentligheden få adgang, kan vi alle glæde os over den øgede biodiversitet og af de landskabsmæssige og rekreative gevinster, et restaureret vandløb giver,« forklarer Per Søby Jensen.

I starten af december måned går Hoven Borgerforening og kommunen i gang med at genskabe den gamle Mølledam i Hoven, ligesom Påbøl Bæk vil blive genslynget ved samme lejlighed. Som en del af det projekt vil offentligheden få adgang til Hoven Å, Påbøl Bæk og Hoven Mølle Sø.

Fakta:
I genslyngningen af Hoven Å har Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdet sammen med Hårkjær Dambrug og Hoven Mølle Dambrug foruden lokale lodsejere, Skjern Å-sammenslutningen og Riverfisher, der arbejder for bedre vandløb, flere fisk, bedre lystfiskeri og lystfiskerturisme.


TidligereTidligereOpfordring fra kommunen om at hjælpe erhvervslivet
NæsteJulefrokosterne er over osNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
Populære artikler
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X