Ringkøbing-Skjern Kommune er én af kun tre kommuner, der nåede i mål med frivillige aftaler om boringsnære beskyttelsesområder inden deadline. Aftalerne skal sikre, at landbruget ikke bruger sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringer.
Som én af kun tre kommuner er Ringkøbing-Skjern Kommune nået i mål med frivillige aftaler, der skal sikre, at landbruget ikke bruger sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringer.
Rent drikkevand er ikke en selvfølge alle steder.
Derfor pålagde Miljøministeriet pr. 1. januar 2020 kommunerne at sikre, at vandværker i landdistrikterne skulle indgå frivillige aftale med de lodsejere, der ejer jorden omkring vandboringerne. Aftalerne skal sikre, at lodsejerne ikke bruger sprøjtegifte i nærheden af drikkevandsboringerne – og dermed, at vi også i fremtiden kan åbne vandhanen og få drikkevand uden pesticidrester fra landbruget.
»Vi har 80 vandboringer i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvoraf der skulle laves aftaler om de 38 fordelt på 16 vandværker,« fortæller geolog i kommunens afdeling for Natur, Land og Vand, Susanne Plesner og tilføjer, at kommunen undervejs har hjulpet med kort og vejledt parterne, men ikke siddet med i forhandlingerne: »I november sidste år manglede vi 12 aftaler, men så gik det stærkt, og nu er vi én af bare tre kommuner, der er nået i mål med de frivillige aftaler inden deadline.«
De frivillige aftaler har form af privatretslige aftaler med fuld kompensation for, at landbruget ikke må dyrke markerne med brug af pesticider.
Alternativet havde været et påbud fra kommunen imod brugen af pesticider: »Det er klart en fordel for lodsejeren at indgå en frivillig aftale, og det ville kræve en masse tid og kræfter i kommunen og pålægge den enkelte landmand en begrænsning på hans jord uden den samme kompensation som en frivillig aftale ville give, «siger Susanne Plesner. Hun tilføjer, at vandværkerne omvendt har en klar interesse i at stoppe nedsivningen af pesticider til grundvandet, fordi de er nødt til at fortynde sig ud af problemet, hvis der siver pesticider ned i grundvandet.
»I Danmark må vandværkerne kun rense drikkevandet gennem ‘simpel vandbehandling’, hvor det beluftes og filtreres gennem sand.«
Susanne Plesner tilføjer, at forhandlingerne om de frivillige aftaler har været seje nogle steder, ligesom arbejdet har taget tid og kræfter hos de frivillige, der mange steder driver vandværkerne: »Vandværker må ikke spare penge op, så de har kun kunnet skaffe kompensationen til lodsejerne ved at forhøje taksterne hos forbrugerne. Dermed har vandværkerne været udfordret på flere punkter,« forklarer hun. »Det er så flot, at vi er kommet i mål. Det skal begge parter have stor ros for,« siger også formanden for Teknik- og Miljøudvalget Ole Nyholm Knudsen.
Han peger på, at landboforeningen Vestjysk også har spillet en afgørende rolle for, at kommunen nu er i mål med de frivillige aftaler: »Ringkøbing-Skjern Kommune er et landbrugsland med store, intensivt dyrkede markarealer, og det betyder noget for den enkelte lodsejers udbytte, når vi beder ham om at undlade at dyrke en del af sin jord. Her har Vestjysk været med til at sikre de frivillige aftaler – og dermed, at vi i Ringkøbing-Skjern Kommune går forrest for at sikre rent grundvand for alle,« forklarer han.
Udover Ringkøbing-Skjern Kommune nåede Frederikshavn og Ærø kommuner i mål med frivillige aftaler om de boringsnære beskyttelsesområder inden fristen udløb til nytår.
