Samtlige partier i Folketinget, undtagen Nye Borgerlige, er natten til tirsdag blevet enige om en yderligere genåbning af Danmark. Aftalen kom i hus i nat tyve minutter i tre efter mere end ni timers forhandlinger.
Undervejs var skoleeleverne førsteprioritet i forhandlingerne, mens fitness-centrene skabte en længere debat i forhandlingerne. Men i hus kom aftalen, der nu åbner Danmark yderligere op – for
smittetallene er gode og indlæggelsestallene er lave, hvilket har givet rum og plads til en ansvarlig men betydeligt større genåbning.
Aftalen er godt nyt for landets skoleelever og til de voksne, der har savnet at dyrke indendørs idræt. Se hovedpunkterne her
Følgende genåbner torsdag den 6. maj:
- Alle elever i grundskolerne kan vende tilbage på fuld tid.
- Indendørs idræt og fitnesscentre åbner for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.
- Spillesteder, teatre, biografer og lignende åbner med krav om coronapas og op til 2.000 tilskuere i sektioner af 500.
- Konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål åbner med krav om coronapas og op til 1.000 deltagere i sektioner af 500 personer.
- Den omstridte 30-minuttersregel om booking på barer og restauranter udfases som planlagt.
- Kravet om, at private fester skal slutte senest klokken 23, sløjfes. Der må samtidig serveres alkohol til private fester fra klokken 22 til 5.
- Forsamlingsloftet hæves til 25 indendørs og 75 udendørs.
Følgende åbner fredag den 21. maj:
- Alle elever på ungdomsuddannelserne kan vende tilbage på fuld tid.
- Elever på videregående uddannelser kan komme tilbage på halv tid.
- Der udarbejdes en plan for gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser begyndende fra 21. maj 2021.
Politisk uenighed om Corona-passet
TV2 skriver omkring den natlige aftale, der blev fremlagt med trætte øjne, men trods dette med store brede smil hos samtlige partiledere, der alle udtrykte tilfredshed med aftalen. Ikke mindst på skoleelevernes vegne.
Omkring idræt for voksne og fitness-centrene fik også en tiltrængt åbning, der dog havde skabt en større debat om, hvorledes åbningen kunne ske mest ansvarligt. Så fitness-centrene åbner med et krav om fremvisning af Corona-pas.
Stort forsamlingsforbud forlænges
Aftalepartierne er enige om, at det store forsamlingsforbud på 500 personer forlænges til og med 31. august 2021 – dog med undtagelser i forbindelse med genåbningen af større forsamlinger og arrangementer.
Følgende festivaler er aflyst:
- Roskilde Festival
- Copenhell
- Heartland
- Musik i Lejet, Tisvilde
- Vig Festival
- Jelling Festival
- Thy Rock
- Northside
- Tinderbox
- Nibe Festival
- Sjællandsfestivalen – bliver holdt som online live stream
- Stevning Musikfestival
Festivaler, der er flyttet:
- Skive Festival er flyttet til september.
- Rock Under Broen er flyttet til august
Kilde: TV2 nyhederne og SUM