Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Få inspiration til et vildere landbrug

Få inspiration til et vildere landbrug foto: Naturens Rige
  • Naturens Rige
  • 24/11/2021
  • 11:55
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande

Naturen har brug for mere plads – også i Naturens Rige og som et markant erhverv i landets geografisk største kommune har landbruget en unik mulighed for at være med til at give biodiversiteten en hjælpende hånd.

Dét er budskabet i den invitation, som Ringkøbing-Skjern Kommune og landbrugsorganisationen Vestjysk har sendt til landmænd, jægere og andre lodsejere i hele kommunen. Invitationen er til et dialogmøde, hvor lodsejerne får konkrete forslag og inspiration til, hvordan de – med få, enkle tiltag – kan få en vildere bedrift og gøre en forskel for biodiversiteten.

»Faktisk kan vi se, at rigtig mange landmænd allerede er godt i gang,« siger Julie Storm Stausholm, biolog og naturmedarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommunes Vores Vilde Vestjylland-sekretariat.

Hun peger på faunastriber som en håndsrækning til naturen, som mange landmænd har taget til sig, men tilføjer, at det også i nogle tilfælde bare handler om at gøre så lidt som muligt. »Landmænd har ofte arealer, der egner sig rigtig dårligt til omdrift, men som er små biotoper, hvis de bevares uden jordbearbejdning. Det kan være den fugtige lavning eller det skæve markhjørne. Hvis de får lov at ligge uberørte hen, vil eksisterende natur kunne sprede sig ind i nye områder og skabe grundlag for en større biodiversitet,« forklarer Julie Storm Stausholm.

Gode råd til det vildere landbrug
På debatmødet, der afholdes på Innovest i Skjern tirsdag den 30. november kl. 17.00–20.00, vil der være oplæg og inspiration fra SEGES, Vestjysk, jægerne og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Mødet afholdes i forbindelse med konkurrencen »Danmarks vildeste kommune«, hvor Vores Vilde Vestjylland-sekretariatet under Ringkøbing-Skjern Kommune fra starten af har lagt op til en betydelig inddragelse af borgerne – i dette tilfælde primært landmænd og jægere. »Ud over et ønske om at vinde konkurrencen er kommunens inddragelse af borgerne og arbejdet i Vores Vilde Vestjylland-sekretariatet i det hele taget fokuseret på at passe på naturen og øge biodiversiteten på lang sigt,« forklarer Julie Storm Stausholm.

Efter mødet udsender Vores Vilde Vestjylland-sekretariatet derfor også en folder, der henvender sig specifikt til lodsejere med gode råd til, hvordan man med få tiltag kan genskabe tilholdssteder for f.eks. insekter og fugleliv.

»Det er væsentligt at minde om, at Vores Vilde Vestjylland ikke kun handler om etablering af natur, men i lige så høj grad handler om bevaring og anerkendelse af den natur, der allerede eksisterer,« forklarer Julie Storm Stausholm.

Slap af
Et af de råd, der går igen i inspirationsfolderen til landbruget, er netop det, som kommunen også har givet haveejerne. Nemlig: ’Slap af og lad stå til’. »Når man bevarer naturområder med en lang kontinuitet, hvilket i landbruget vil sige uden at dyrke områderne igennem længere tid, kan vi se, en højere biodiversitet. Ved at efterlade hegn, overdrev og moser etc. i fred, kan vi sikre livsgrundlaget for mange af vores truede dyr og planter,« forklarer Julie Storm Stausholm.

Hun peger på markveje, læhegn, kvashegn, grøftekanter, vandhuller og diger som andre eksempler på småbiotoper, der er vigtige for at bevare optimale levesteder og fødekilder for insekter.

Brakjord, barjordsstriber, stendiger og bevarelse af gamle træer er andre oplagte muligheder for at skabe plads til en større mangfoldighed i naturen – og emner som vil blive uddybet på mødet i Innovest den 30. november.

På programmet for mødet er:

  • Indlæg ved Ringkøbing-Skjern Kommune om konkurrencen ”Danmarks Vildeste Kommune”
  • Oplæg ved SEGES, Afdeling for Plante- og Miljøinnovation
  • Indlæg ved Vestjysk,
  • Spisning ved Erhvervsskolen Vestjylland
  • Fælles opsamling og snak om emnet

Af hensyn til forplejningen bedes man tilmelde sig inden den 25. november 2021 på e-mail : julie.stausholm@rksk.dk

TidligereTidligereBlack Friday 2021 = Ctrl C + Ctrl V
NæsteSundhedsstyrelsen anbefaler at vi tager mundbindet på igenNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X