Teknik- og Miljøudvalget i Kommunen havde tirsdag den 9. juni kl. 12.30 på dagordenen, ansøgning om tilladelse til udledning af kvælstof fra fiskeopdræt til Vesterhavet.
Det er firmaet North Sea Steelhead der ansøger om udledning af kvælstofholdigt spildevand to kilometer til havs, fra et landbaseret saltvandsopdræt af ørreder i Hvide Sande.
Udvalget har behandlet sagen først ved et møde den 26. november sidste år, hvor både North Sea Steelhead og det eksisterende anlæg Atlantic Sapphire i Hvide Sande fremlagde deres fremtidsplaner. Efterfølgende blev udvalget præsenteret for en status for akvakultur i Ringkøbing-Skjern Kommune og udviklingen af miljøet i vandløbene og i Ringkøbing Fjord.
North Sea Steelhead har siden ændret deres ansøgning
Så deres udledningspunkt flyttes 2 km ud for kysten, hvor de vil pumpe spildevand ud via en rørledning. Projektet arbejder med en udledningsmængde mellem 25 og 90 tons kvælstof om året.
Det er ellers praksis indenfor dambrugsverdenen, at kommuner ikke giver tilladelse til udvidelser, der foranlediger øget udledning af kvælstof, uden der samtidig træffes foranstaltninger, der modsvarer forøgelsen. Det har sit grundlag i Indsatsbekendtgørelsen, der direkte dikterer, at der kun må gives nye tilladelser til udledninger til vandområder, hvor miljømålet er opfyldt. Da målet, hverken for Ringkøbing Fjord eller for Vesterhavet ud for Hvide Sande, er opfyldt (pga. for højt indhold af klorofyl), kan der i princippet ikke gives tilladelse til udledninger, som ikke direkte modsvares af en tilsvarende reduktion – en såkaldt udledningsneutralitet.
Traditionelt foregår saltvandsbaseret akvakultur i lukkede bure på havet.
Her gives ingen mulighed for rensning af spildevandet, og det er ikke muligt at dokumentere produktionens miljøeffekt. Omvendt kan en placering af produktionsanlægget på land, som det bl.a. ses hos Atlantic Sapphire-anlægget på Langsand i Hvide Sande, er det muligt at rense spildevandet inden udledning. Samtidig kan producenten dokumentere over for myndigheder og interessenter, at de overholder kravene i deres miljøgodkendelse.
I høringsfasen har der været bemærkninger fra Dansk Naturfrednings, Danmarks Sportsfiskerforbund og Atlantic Sapphire der taler imod godkendelsen.
Et flertal i teknik- og Miljøudvalget ønsker sagen genbehandles, under forudsætning af, at det er sandsynliggjort, at der ikke sker en øget tilledning af næringsstoffer til den kystnære del af Vesterhavet, som følge af udledningen 2 km ude fra land.
North Sea Atlantic Steelhead vil i den forbindelse tage kontakt med firmaet DHI, der er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsorganisation med speciale i vandmiljø. De skal undersøge konsekvenserne af kvælstofudledningen og beregne, hvor meget kvælstof der kan forventes at drive ind i det kystnære område. De mængder skal vi kompensere for, eksempelvis ved at opkøbe eksisterende dambrug, og stoppe produktionen der, eller ved at opkøbe landbrugsjord, fortæller Johan Nielsen fra det ansøgende firma.
Landbaseret produktion af regnbueørreder
Går det, som North Sea Atlantic Steelhead håber, vil Hvide Sande blive et center for landbaseret produktion af især store røde regnbueørreder på tre til fire kilo. Opførelsen af anlægget skal ske i tre faser på først 2.400 ton om året og dernæst følger fase 2 på hver 1200 ton produktion, så den endelige og sidste fase 3, vil øge produktionen 4.800 ton, når anlægget er fuldt udbygget.
De bagved liggende grunde til North Sea Atlantic Steelhead, så gerne vil have produktion i Hvide Sande, er blandt andet beliggenheden tæt på Nordsøen og at området allerede er udlagt til akvakultur-område. Samtidig ligger aftageren, af de 3 til 4 kg store ørreder, i Grindsted, hvilket også har været en medvirkende årsag til en ønsket etablering i Hvide Sande.