Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Erhverv- og vækstudvalg på studietur til Belgien

Erhvervs- og vækstudvalget i Ringkøbing Skjern kommune er taget på studietur til Belgien
  • Naturens Rige
  • 15/11/2019
  • 16:00
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Når Ringkøbing-Skjern Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg de kommende dage er på studietur til Leuven og Bruxelles er det bl.a. med klima, turisme og landdistriktsudvikling på dagsordenen – og for at underskrive samarbejdsaftale.

Som et led i Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020-vision om at være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi, har kommunens energikonsulenter de seneste uger skrevet på en ansøgning til EU’s Green Leaf-pris, der uddeles årligt med 75.000 € – eller godt 560.000 kr. – bundet i halen.

I 2018 var det den belgiske by Leuven, der modtog Green Leaf-prisen, og derfor er Leuven første stop på programmet, når Ringkøbing-Skjern Kommunes Erhvervs- og Vækstudvalg i dag tager på to dages studietur.

I Leuven skal udvalgets medlemmer mødes med borgmesteren og rådmanden for klima, bæredygtighed, mobilitet, landbrug og forbrug og høre, hvordan byen har formået at bruge Green Leaf-prisen til at løfte byens miljø- og klimatiltag.

Desuden skal udvalget på inspirationsbesøg hos FlandersMake, der under Industri 4.0-paraplyen inddrager universitetsforskning og symposier i arbejdet for at understøtte den flamske produktionsindustri internationalt.

I samarbejde med Aarhus Universitet arbejder Ringkøbing-Skjern Kommune i øjeblikket på at få etableret et industri 4.0-laboratorium med henblik på at understøtte innovation i kommunens industrivirksomheder.

Samarbejdsaftale og interessevaretagelse
I Bruxelles mødes Erhvervs- og Vækstudvalget med direktøren for CDEU, der er Midtjyllands kontor i Bruxelles – ejet af Region Midtjylland, de 19 kommuner i regionen og Aarhus Universitet i fællesskab. Hos CDEU underskriver borgmester Hans Østergaard og viceborgmester og formand for Erhvervs- og Vækstudvalget Søren Elbæk en ny samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og CDEU.

Samarbejdet skal fremme vækst, udvikling, synlighed samt viden- og kapacitetsopbygning gennem internationalisering af kommunens aktiviteter.

Herefter skal Erhvervs- og Vækstudvalget mødes med det europæiske netværk af regionale aktører for bæredygtig og konkurrencedygtig turisme, NECSTour til en snak om turisme og interessevaretagelse i EU, ligesom EU’s landdistriktspolitik i et dansk perspektiv og Kommissionens tanker om landdistriktspolitikken vil blive drøftet, før erhvervspolitikken og EU’s betydning for virksomheder og vækst er på programmet ved et besøg på den danske EU-repræsentation. Og endelig er der et besøg i EU Parlamentet på programmet. Her er der bl.a. sat tid af til et møde med parlamentsmedlem Søren Gade.

Om Erhvervs- og Vækstudvalgets studietur til Bruxelles siger udvalgsformand Søren Elbæk: »Hvad enten man kan lide det eller ej, så spiller den politiske virkelighed i EU og interesseorganisationernes indflydelse i Bruxelles en rolle for, i hvilken retning og i hvilket tempo vi som kommune kan bevæge os. Derfor er det i høj grad relevant for beslutningsprocesserne og arbejdet i Erhvervs- og Vækstudvalget, at vi kigger omkring os og lader os inspirere af det arbejde der foregår andre steder.«

TidligereTidligereEjerleder fra Hvide Sande løb med titlen som Årets lokale Erhvervskvinde
NæsteFrivilligVest opretter trivselsgrupper til sårbare børn og ungeNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X