Strandauktion er en gammel skik på Holmsland Klit, som har været afholdt gennem de sidste 150 år. Der har gennem de sidste 20 år kun været meget lidt ilanddrevet gods, men lørdag den 29. juni kan alle være med til at genoplive en gammel tradition, når vi afholder en strandingsauktion med start ved Abelines Gaard. Den vil være præcis som strandingsauktioner har været de sidste 150 år.
Vraggods og morgenkaffe
Dagen starter kl. 8.30 med morgenkaffe og morgenbrød, inden vi kl. 9.30 går i gang med den spændende strandingsauktion. Det er det træ, der er skyllet i land på Holmsland Klits sydside hen over vinteren, der vil blive bortauktioneret.
»Tidligere var en strandauktion en festdag, hvor folk fra nær og fjern samledes for at købe træ, og andet i landdrevet gods.« fortæller formand for strandfogederne på den kongelige søgårdske forstrand Jens Nicolai Vejlgaard.

Efter auktionen på Abelines Gaard fortsætter auktionerne nordpå, og forventes at være færdig ved middagstid. Der afholdes auktion på 5 forskellige »strandpletter«. Auktionen ledes af tidligere auktionsmester Søren Vejrup.
Praktisk information
– Strandingsauktion på Holmsland Klit
– Dato: Lørdag den 29. juni. Kaffe fra kl. 8.30, auktionen begynder kl. 9.30
– Pris: Det er gratis at deltage i auktionen, ønskes der morgenkaffe og -brød koster det 50. kr. pr. pers.
– Sted: Sdr. Klitvej 87, 6960 Hvide Sande




