I en økonomisk Analyse af eksporten af fisk og skaldyr, fortælles om en historisk høj omsætning. En omsætning der steg til det højeste niveau nogensinde i de første elleve måneder af 2017.
Eksportvæksten er drevet af stigende eksport til Øst- og Sydøstasien, der i højere grad en tidligere efterspørger danske rejer, torsk, laks, ørred og fiskemel. Kun overgået af et enkelt land der tegner sig for 18 procent af den samlede danske eksport af fisk og skaldyr. Det er Tyskland, som således er Danmarks vigtigste marked for den marine afsætning.
Analysen handler også om fremgang på de fleste fiskearter, som med fisk og skaldyr samt biprodukter og foder landede på 24,6 mia. kroner i de første elleve måneder af 2017. Eksporten udgør 16 procent af den samlede danske fødevareeksport og med en stigning på 2,7 procent mere end året før, er rekorden nu tangeret for femte år i træk og ligger nu på et historisk højt niveau.
EU-landene aftog sidste år mere end 66 procent (16,4 mia. kr.) af den danske eksport af fisk og skaldyr mm. De næststørste markeder var øvrige lande i Europa og Øst- og Sydøstasien, som aftog hhv. 13,2 pct. og 11,9 pct. af den samlede eksport af fisk og skaldyr mm., mens Afrika kun aftog 0,3 pct.
Den største enkeltstående aftager af danske fisk og skaldyr er Tyskland, hvor markedet er vokset med 246 mio. kr. (6,0 pct.) i forhold til samme periode sidste år.
Eksportfremgangen er bl.a. et resultat af, at forbrugerne i stadigt stigende grad efterspørger fakta og gennemsigtighed i produktionsmetoder og ingredienser, hvilket netop er kendetegnende for den danske fiske- og fødevareproduktion.
Kilde: Økonomisk Analyse