Et bredt politisk flertal har i dag indgået aftale om en historisk forenkling af beskæftigelsessystemet, der afskaffer jobcenterregimet skabt fra Christiansborg med alt for mange krav og regler for både kommuner og borgere. Aftalen fjerner ca. 500.000 samtaler og skaber rammerne for en mere værdig indsats, der giver bedre mening for den enkelte borger.
Danmark er blandt de lande, der bruger allerflest penge på beskæftigelsesindsatsen, og gennem tiden er der fyldt på med nye regler og mere kontrol, som gør systemet både bureaukratisk, dyrt og til tider uværdigt. Et regeltyranni, som hverken gavner borgere, der skal have hjælp til at finde et job, eller de medarbejdere, der skal hjælpe ledige i arbejde eller tættere på arbejdsmarkedet.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er derfor blevet enige om en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet, som skaber en mere værdig indsats, der giver bedre mening for borgere og medarbejdere.
Reformen afskaffer jobcenterregimet, som har vokset sig for tungt og uigennemskueligt for borgerne, sagsbehandlerne og alle andre.
Borgeren skal fremover møde en indsats tilrettelagt efter, hvad der hjælper den enkelte i arbejde, og ikke efter skemaer og krav fra Christiansborg. Samlet set skal der holdes ca. 500.000 færre samtaler i kommuner og a-kasser. 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal ikke længere bebyrdes med samtaler hos kommunen. Ni ud af 10 sanktioner forventes at bortfalde for udsatte borgere, så de mødes med tillid frem for sanktioner.
Aftalen betyder også, at Ungeløftet gøres permanent, og at der afsættes yderligere 1 mia. kr., så der samlet set er afsat 2,3 mia. kr. til Ungeløftet frem til 2035. Virksomheder får én indgang til kommunen, når de har brug for hjælp til at rekruttere arbejdskraft. A-kasser får i et storskalaforsøg større ansvar for dagpengemodtagere de første fire måneder. Ledige tæt på arbejdsmarkedet får i et forsøg frit valg til selv at vælge, hvem der skal hjælpe dem i arbejde de første fire måneder. Der bliver fortsat gode muligheder for at uddanne sig, hvis man mister sit job. Og der spares 2,7 mia. kroner varigt, som i stedet kan bruges andre steder i vores velfærdssamfund, fx i psykiatrien.
