Ansøgningsrunde 2 af den nye Omstillingspulje åbner 29. januar og lukker for ansøgninger 19. februar. Puljen har særligt fokus på virksomheder inden for turisme- og oplevelseserhverv, men alle virksomheder, der er hårdt ramt af COVID-19-pandemien kan søge på tværs af geografi og brancher.
Det skriver Erhvervshus Midtjylland – se info her
Omstillingspuljen giver tilskud til virksomheder, som har behov for at tilpasse og omstille forretningen i lyset af Covid-19-krisen.
Tilskud fra puljen skal bl.a. kunne anvendes til omstilling via kompetence- eller uddannelsesløft, digital og grøn omstilling eller omstilling til at afsætte produkter og services på nye markeder.
FAKTA:
- En virksomhed kan søge op til 1,5 mio. kr. afhængigt af bl.a. virksomhedens størrelse og behov.
- Virksomheden skal selv stå for 25 pct. af udgifterne til det ansøgte projekt.
- Midlerne bliver udbudt i flere runder, hvor virksomhederne kan søge.
Lad dig inspirere af andre virksomheders omstillings-projekter:
Kroer og restauranter
- Omstilling fra Michelin-mad målrettet udenlandske gæster til i højere grad at tiltrække lokale gæster gennem udvikling af et “hverdagsluksus”-koncept. Herunder fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne
- Egen bæredygtig levering af take away med system til digital betaling og indkøb af elcykler
- Optimering af køkken til takeaway gennem fokus på effektiv drift og LEAN
- Omstilling til take away og events ud af huset ved investering i mobil pizzaovn på trailer
- Omstilling til at kunne levere frokost og aftensmad til kantiner, kontorer samt til take away til eksisterende kunder. Ny etablering af hjemmeside med mulighed for køb og betaling online
- Omstilling fra primær afhængighed af selskaber til også at være et sted for de lokale kunder som restaurant og oplevelsessted. Tilskud til køkkenombygning og etablering af udeområde.
Hoteller
- Omstilling til marked med flere langtidsophold og håndværkerkunder – opgradering af køkkenfaciliteter og igangsætning af tiltag, der skal styrke en grøn profil
- Omstilling til mindre selskaber, etablering af videomødefaciliteter og udeservering
- Digital booking og øget tilstedeværelse og målretning mod kunder på nettet gennem digital markedsføring
- Udvikling af digital serviceplatform med styrket service til gæsterne
- Ombygning til færre kontaktflader, styrket website til flere lokale kunder, styrkede videomøde-faciliteter og forskellige tryghedsskabende tiltag
- Igangsættelse af grøn omstilling og opnåelse af Green Key
Madbutikker/barer
- Omstilling fra fysisk pop-up bar til virtuel cocktail-bar med virtuelle smagninger og oplevelseskasser til kunderne
- Etablering af salgsvogn for både at øge take-away og for at kunder ikke behøver gå ind i butik. Vil også investere i styrket udeservering
- Oplevelses/eventbaserede virksomheder
- Imødekomme øget efterspørgsel på naturoplevelser gennem opbygning af luksus-shelters med terrasser og udsigt til sø og skov
- Opbygning af digitalt kundeunivers til festivalkunder for at skabe tættere kunderelationer, øge salg og tilbyde oplevelser
- Digital billettering, crowd-management og realtidsoverblik
- Omstilling til flere tilbud, som man kan lave i mindre grupper indendørs f.eks. black light minigolf og paddle-tennis
- Etablering af outdoor-univers med hytter, shelters, forhindringsbane, mm.
Rejsebureauer
- Etablering af ny digital platform der skal hjælpe kunder med det bæredygtige valg til at rejse mere klimavenligt
- Omstilling til individuelle specialrejser og øget fokus på Norge som destination
- Udvikling af kommunikation til kunderne om tryghed, sikkerhed, agilitet. Oprettelse af kundeforum
- Omstilling til digital markedsføring og digitale kundemøder og samling af to eksisterende hjemmesider
- Omstilling til at sælge flere rejser med øget bæredygtighedsfokus, mindre klimaaftryk og mere fokus på nærområdet
Er du i målgruppen?
Hårdt ramte virksomheder i hele landet kan søge om et tilskud fra omstillingspuljen. Der er særligt fokus på virksomheder indenfor turisme og oplevelsesøkonomi. Det kan f.eks. være:
- Konference-/ mødesteder
- Hoteller
- Restauranter
- Diskoteker/natteliv
- Andre hårdt ramte virksomheder
Hvilke støttemuligheder er der?
Omstillingspuljen giver berørte virksomheder mulighed for at søge midler til en bred række af aktiviteter, der kan styrke tilpasningen af deres forretning.
Eksempler på aktiviteter virksomheder kan få støtte til:
- Omstilling og tilpasning af forretningsmodeller
- Køb af udstyr
- Kompetenceudvikling
Læs om eksempler, tilskuddets størrelse og krav her
Hvordan er ansøgningsprocessen?
Anden ansøgningsrunde er åben fra 29. januar kl. 12.00 – 19. februar kl. 24.00.
Læs mere om, hvordan du ansøger, vurderingskriterier og dokumentationskrav her