Ringkøbing-Skjern Kommune opstillede i 2018 pallekasser langs hele kommunens 52 km vesterhavskyst. Sidste år blev der indsamlet rekordmeget marint affald i kasserne.
Enhver ravjæger ved, at det er efter en ordentlig storm, at man for alvor kan finde rav på stranden.
Tilsvarende viser opgørelsen over indsamlet marint affald i Ringkøbing-Skjern Kommunes pallekasser og skraldespande på stranden, at sidste års voldsomme forårsstorme gav affaldssamlerne nok at lave.
Dem er der heldigvis mange af, affaldssamlerne. For efter, at kommunen i 2018 besluttede at opstille solide pallekasser på stranden, er det i praksis meget ofte strandgæster, der samler affald op og putter det i kasserne.
»Vi har også skraldespande ved nedgangene, og kommunens Vej- og Parkafdeling udfører strandrensning med traktor på stranden. Men vi kan se, at den mængde marint affald, der indsamles i pallekasserne langt overstiger, hvad der ellers indsamles på stranden,« siger Søren Frederiksen, naturvejleder og udviklingskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling for Kultur, Natur og Fritid.
Han peger på, at der i 2020 er indsamlet en rekordstor mængde marint affald i pallekasserne, nemlig 105,3 tons – mod 63 tons i 2019 og 42 tons i 2018.
»Det er en dilemmafyldt solstrålehistorie. For på den ene side er vi taknemmelige over, at så mange strandgæster vælger at samle marint affald op og smide det i pallekasserne, når de er på stranden. Men på den anden side tyder noget jo også på, at mængden af marint affald på stranden stiger, og dét er jo på ingen måde en god ting,« siger Søren Frederiksen.
Lokale kræfter
I bestræbelserne på at få indsamlet marint affald samarbejder kommunen med lokale aktører – herunder ikke mindst Katrine Kock Frandsen. Som stifter og medejer af virksomheden Omhu arrangerer hun strandrensninger i vinterhalvåret og genbruger dele af det indsamlede affald til nye produkter.
»Især fiskekasserne kan vi bruge, fordi vi ved, hvilken type plastic de er lavet af. Så dem kværner vi i vores maskiner og støber om til nye produkter som f.eks. kopper, nøgleringe og øreringe,« fortæller hun og tilføjer, »I sig selv er plastic ikke et dårligt produkt. Det skal bare ikke ende det forkerte sted.«
Med Ringkøbing-Skjern Kommune som partner har Omhu søgt og fået 500.000 kr. fra Miljøstyrelsens Strandrydningspulje til at engagere kommunens skoleklasser i strandrydning og udendørs undervisning næste vinter.
»Vi er i gang med at lave materiale til klasserne om naturen herude og om affaldet; hvad er det for noget marint affald, og kan det genbruges,« fortæller Katrine Kock Frandsen og tilføjer, at strandundervisningen for skolerne gerne skulle udvides med en større forståelse for hav og strand og f.eks. suppleres med mad som f.eks. krabbesuppe over bål.
Katrine Kock Frandsen kalder kommunens pallekasser på stranden geniale og tilføjer:
»Det gør en kæmpe forskel, at de står på stranden. Vi opfordrer hele tiden folk til at samle affald ind, når de alligevel er på stranden, og så er det selvfølgelig en fordel, at de kan komme af med affaldet i pallekasserne. Det er vigtigt, at folk forstår, at den lille indsats, vi hver især gør, gør en stor forskel.«
200 tons affald
Var man i tvivl, viser kommunens indsamlings-tal, at Katrine Kock Frandsen har ret:
Ud over de godt 100 tons marint affald, der sidste år blev indsamlet i kommunens pallekasser, blev der også indsamlet knap 60 tons ved strandrensning og tæt på 40 tons i skraldespandene ved stierne mod stranden.
Der står i alt ca. 60 pallekasser langs Ringkøbing-Skjern Kommunes 52 km kystlinje mod Vesterhavet og yderligere nogle stykker ved Ringkøbing Fjord.
»Nogle få kasser er fast inventar på stranden året rundt, men de fleste står der fra det tidlige forår og indtil de værste efterårsstorme tvinger dem i vinterhi,« fortæller Søren Frederiksen og tilføjer, »Kasserne, der har informationsskilte på dansk, tysk og engelsk, er en effektiv løsning, når det kommer til spontan frivillig indsamling af marint affald langs kysten. De appellerer til turister såvel som lokale borgere og forsikrer samtidig strandens gæster om, at kommunen prioriterer og håndterer udfordringen med affald på stranden og i havet.
Mens træ topper listen over indsamlet affald, når man opgør det pr. vægt, udgør plasticfraktioner langt størstedelen af de stykker af affald, der indsamles i pallekasserne på stranden.
I kommunes afdeling for Affald og Genbrug sorteres det indsamlede affald, og så vidt det er muligt bliver det sendt til genbrug.
FAKTA:
Marint affald er betegnelsen for det affald – ofte plastic – der befinder sig i havet eller skyller ind på kysterne.
DTU Aqua har fundet plast i maverne på 39 % af de undersøgte torsk og 23 % af de undersøgte sild fra Nordsøen.
EU’s miljøagentur har rapporter om fund af marint affald i 36 % af alle havfuglearter. Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) ender 70 % af affaldet i havet på havets bund, 15 % skyller op på kyster og 15 % flyder i havoverfladen. UNEP vurderer desuden, at cirka 90 % af affaldet i havoverfladen, består af plast.
Så meget marint affald (i tons) blev der samlet langs Ringkøbing-Skjern Kommunes 52 km vesterhavskyst:
- 2018: strandrensning 9,218 tons, pallekasser 41,98 tons, skraldespande 24,95 tons
- 2019: strandrensning 29,66 tons, pallekasser 62,98 tons, skraldespande 29,04 tons
- 2020: strandrensning 58,66 tons, pallekasser 105,3 tons, skraldespande 37,48 tons
Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO Danmark) anslår, at der i Vestjylland opsamles 1.000 tons marint affald årligt.