Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Abelines Gaard klar til sæsonstart med mange nyheder

  • HvideSandeNU
  • 07/05/2016
  • 09:48
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande

 

Den flotte vestjyske klitgård står der endnu… På Holmsland Klit hvor den har stået i mere end 150 år… den gamle strandfogedgård, der i dag omtales som Abelines Gaard efter at Abeline boede der i en menneskealder. Den 1. maj åbnede gården op til en ny sæson, og de gamle kalkede vægge danner ramme om indtil flere nyheder ­ både inde og ude…

“Ny” kålhave og kaglende høns…

Abeline og hendes børn har i store træk været selvforsynende, og der er i tidens løb lagt mange timer i at passe den vigtige kålhave. Museumsvært Lasse Justesen vil i år med hjælp fra frivillige genetablere Abelines kålhave, så besøgende vil kunne få et indtryk af datidens spisekammer. Der bliver i den kommende tid også arbejdet på at genetablere hønsegården, så gæsterne snart kan møde kaglende høns i Abelines stald.

Fokus på den vestjyske arkiteturs historie ­ og fremtid!

De karakteristiske klitgårde pryder de endeløse klitter, som perler på en snor, og den smukkeste perle er Abelines Gaard. En ny udstilling beskriver historien bag den karakterisktiske vestjyske byggeskik, og hvorfor klitgårdene er bygget som de er. Men museet kigger også ud i den vestjyske arkitekturs fremtid med en lille ny udstilling “Gentænk sommerhuset”, hvor studerende fra Arkitektskolen i Aarhus har designet tre konceptsommerhuse med hver deres historiske forankring. Ét er inspireret af de tyske bunkers, et andet af jagthytterne ved Værnengene, og det sidste tager udgangspunkt i klitgårdene. Udstillingen er en del af Aarhus 2017 og er udarbejdet i samarbejde med Ringkøbing­Skjern Kommune.

Kaffe i Abelines gamle stuer

Abelines stuer står som om Abelines lige har forladt dem, og man kan nemt forestille sig Abeline siddende med strikketøjet, mens hun har passet Holmslands Klits telefoncentral. En stor del af oplevelsen ved et besøg på gården er netop at gå rundt i de autentiske stuer. Det er de selv samme stuer, man som gæst kan sætte sig i og nyde en kop kaffe ­ naturligvis serveret i en madam blå kande, som Abelines selv gjorde det. I år introducerer museet en “kaffebillet”, hvor man får entre, kaffe og dagens kage til kun 70 kr.

Nye traditioner bliver skabt ­ sangaften d. 3. Maj

Der er i år flere nye arrangementer på programmet. I løbet af sæsonen afholdes der tre sangaftener, hvor den første er allerede d. 3. maj kl 19­21. Her vil Lasse Justesen akkompagnere på violin, og der er lagt op til en hyggelig aften, hvor der skal synges sange fra den danske sangskat. Sangaftenen foregår i Abelines gamle stuer, og der er naturligvis kaffe og en bid brød til. Husk der er tilmelding ­ så mere på info@levendehistorie.dk senest dagen før. Pris 80 kr. Se praktiske informationer, aktivitetskalender samt en kort baggrundshistorie på næste side.

Praktiske informationer

Åbningstid: Maj ­ oktober: Søndag ­ fredag kl 11­17

Entre: 50 kr. Børn under 18 år gratis adgang.

Adresse: Sdr. klitvej 87, Haurvig. Tlf. 9731 5127

info@levendehistorie.dk ∙ www.levendehistorie.dk ∙ Skjern Bank reg. nr. 7780 ∙ 20 23 40­6 ∙ SE 51 22 76 11

Ringkøbing­Skjern Museum ∙ Bundsbækvej 25 ∙ 6900 Skjern ∙ tlf 97 36 23 43 ∙

Læs mere om Abelines Gaard på www.levendehistorie.dk

 

Aktiviteter i foråret

3. Maj, 5. Juli, 6. sep. – Sangaftener

5.­6. & 15.­18. maj – Dabs

18. maj – International museumsdag

26. maj – Fortælleaften

22. Juni, 13. Juli, 17., Aug og 14. sep. – Guidet tur

23. august – Smag på Holmsland Klit ­ Vi laver delikatesser fra Abelines Kålhave…

Læs mere om arrangementerne på www.levendehistorie.dk

I strandfogedens fodspor

Hjemme hos Abeline

Den monotome lyd af urets tikken blander sig med den knitrende lyd af Abelines strikkepinde. Hun sidder i stolen og kigger ud på den snoede grusvej, imens hun passer telefoncentralen. Så banker det på døren. Naboen kommer for at ringe, for telefonen er den eneste på Holmsland Klit…

Når du træder ind i den fredede strandfogedgård, træder du ind i en tidslomme. Abeline sidder ikke længere med strikketøjet i hånden ved telefoncentralen og tilbyder varm kaffe på madam blå, men gården står, som om hun lige har forladt den i 1950’erne. Gården blev bygget i perioden 1854­1871 af Abelines svigerfar. Han var strandfoged, og skulle bjerge vraggods, afholde strandauktioner og huse søfolk fra forliste skibe. Abeline overtog gården med sin mand i 1890, men hun blev enke i 1904 og drev derefter gården sammen med sine 5 børn frem til sin død i i 1957. Strandingerne blev færre, til gengæld begyndte Abeline at huse sommergæster ­ Holmsland Klit som turistdestination blev født…

Vestjyske klitgårde

Langs den jyske vestkyst er der gennem tiden udviklet en særlig byggestil. De karakteristiske klitgårde pryder klitterne, som perler på en snor. Den smukkeste perle er uden tvivl Abelines Gaard. Klitgårdene ligger ofte på samme måde i forhold til vinden, og med stuehuset mod syd. De er bygget med sparsomt træ, da området var træfattigt. De karakteristske pigsten førte vandet væk fra huset. I laden stod alt til brug for både landbrug, fiskeri, jagt og strandinger.

TidligereTidligerePlastic Change – Strandrensning
NæsteOplev en begejstret kok Søren Gericke tilberede vestjysk madNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X