Og nu også i Hvide Sande, hvor Kristine Marie Rost slår sine folder. Hun er ikke byens datter, men alligevel et bysbarn, der vender hjem – et voksent barn.
Kristine tilbragte 1,5 år i Hvide Sande i 2008, hvor hun allerede der, sparkede døren ind til manges hjerter med sin røde træsko, sprudlende humør, smittende latter og mange ideer til nye tiltag. Dengang handlede det om kajakker, turisme og også om sundhed, nu handler det om yin yoga.
Kristines karriere med yoga startede på Filippinerne, simpelthen som yogaterapeut på en af verdens bedste hospitaler. Med Yin Yoga og yogaterapi som fundament, har Kristine Marie specialiseret sig i sundhed, heling og forebyggelse af skader. Gennem hendes livsglæde og dejlige humør, formår Kristine med sin undervisning at skabe sammenhæng mellem krop og hoved, noget man allerede mærker i Hvide Sande.
I løbet af sommeren arrangerede hun yin yoga i samarbejde med Holmsland klit Turistforening og Foreningen Havnen, hvor byen oplevede at folk valfartede til hendes yoga timer. Der er ingen tvivl om at Hvide Sande har fået et af landets helt store yoga-kapaciteter til byen. Hun er blevet kaldt en pioner på sit felt og hun er en verdensborger, der i årevis har rejst verden rundt med re-treats i indog udland, har haft kurser i Europas større byer og nu har hun slået sig ned i Hvide Sande. Fordi hun elsker naturen og atmosfæren der og fordi Hvide Sande for hende er Vesterhavets perle.
Her tilbyder hun ugentlige hold med dertilhørende mulighed for livestream til de, der savner hendes ekspertise rundt omkring i landet og hun har en helt klar intention: At gøre Holmsland Klit smertefri! Og alligevel slipper hun ikke resten af landets fans, for hun kører gladeligt til Aalborg, København, Aarhus, Fredericia og Odense for at undervise, fordi hun elsker det og fordi hun kan noget særligt! Hvilket Alt for damerne også har vidst et par år, og derfor har Kristine med som underviser til Danmarks ældste kvindeløb igen i år.
Hendes vodbinder retreat på havnen i Hvide Sande kan rumme 50 deltagere og der er fyldt sal hver gang hun udbyder et kursus. Om Kristine Marie Rost siger vodbinderiets ejer: “Hun er møj ne’ å æ jord” ,- ”og så kan hun drikke en fredagsøl!” siges der!
Hvis man skulle fortsætte i det vestjyske kunne man sige følgende: “Har du ondt i dit kadaver – så benyt dig af Yin-Power!
Det helt store bliver da, når hun fra uge 43 lægger op til et rent mandehold på manges opfordring – der hvor seje mænd bliver smidige.
Du kan læse mere på yinpower.dk
Ønskes der yderligere info, kontakt Kristine Marie Roost, 30 95 09 45