Varmegraderne stiger og forårssolens stråler får mere magt og flere og flere får foråret ind under huden. Man føler sig allerede draget til haven, hvor sommerens grilltid med duften af saftige bøffer blander sig med forårets duft af oliedressing og krydderurter. Alt det der gør livet værd at leve.
Allerede her inden sommertiden rundes lørdag den 26. marts, hvor man sætter uret en time frem, kan Vom Fass i Hvide Sande mærke at salget af olie-eddiker til salatdressinger så småt stiger og salget af rødvin, rosé og hvidvin også langsomt har fået en opadgående kurve.
Fødselsdag når foråret bryder ud 27. marts 2017
Midt i alt dette hvor vinterkåben glider af, er det nu allerede fem år siden, præcist på mandag den 27. marts, at »specialbutikken« Vom Fass begyndte med de udsøgte vine, fristende spiritus og likør´er samt velduftende og velsmagende olie-eddikeblandinger, som lod sig tappe ved hanerne, fra store træfade eller glasklare krukker. Her kunne folk som noget helt nyt smage på de eksotiske, men også helt almindelige olie-eddikeblandinger som forretningen rundhåndede skænkede ud af.
Indehaver Pia og Carsten Høier må da også knibe sig selv lidt i armen, for tiden er bare løbet lynhurtigt i forvejen og travle dage er både blevet mange og lange for begge. Men når tiden flyver afsted, betyder det også at man er dybt engageret og man samtidig er ramt midt i interessesfæren, hvor arbejdet er blevet ens hobby. En interesse som begge smilende og meget smittende har bragt videre til rigtig mange lokale og ligeså mange turister, der flittigt kommer igen for at supplerer op med alt hvad hjertet kan begære at balsamiske olier og eddiker samt kaffe og the blandinger.
Til HvideSande.nu fortæller Pia, at begge er faldet utroligt godt til, både privat og med forretningen i Hvide Sande. »Alle har taget venligt imod os og hjælpsomheden har været fantastisk og nærmest overvældende«, fastslår hun. »Som nystartede forretningsfolk på Vestkysten er vi begge dybt taknemlige over hvorledes det hele er forløbet. På mandag håber vi af et varmt hjerte, at mange møder op til en hyggelig sludder, så vi kan give lidt igen. Kaffen er ihvertfald friskbrygget og dampende varm og der skulle også være et stykke kage på dagen«, slutter Pia.
Milepæl i Vom Fass´s historie i Hvide Sande
Desuden har Pia, med sin sædvanlige sans for gode tilbud, sammensat nøjagtigt det samme tilbud, som der i sin tid blev tilbudt på åbningsdagen tilbage i 2012. Her satte man en gratis 200ml lommelærke med 200 ml valgfri drikke og hvor man kun skulle betale for de 100 ml. Indholdet til halv pris og en gratis lommelærke – bedre kan det næsten ikke blive.
Det nostalgiske tilbud er kun en lille del af butikkens mange andre bud på sjove og interessante blandinger, af chokolader og lakridser samt vine og spirituosa, med dertilhørende kaffe og the.
Kig ind og få én på opleveren..
HvideSande.nu