Det er en servicemeddelelse fra Hvide Sande Shipyard, der oplyser at den ene vognbane lukkes torsdag den 10. september klokken 20.00 og til efter midnat. Således der kun er et farbart spor over afvandings slusen i aften.
Det er værftets kæmpekran, der i de tidlige aftentimer, vil forestå det store løft af porten på 10 tons, så den kan blive repareret.
I følge Anders Madsen fra Hvide Sande Shipyard, vil arbejdet være afsluttet i løbet af aftenen eller natten, så der skulle være fri passage allerede igen fra fredag morgen tidligt, for de morgenfriske.
Derfor, går turen over slusen torsdag aften, må man imødese en mindre ventetid. Så tag derfor afsted i god tid, hvis man allerede nu ved at man vil ramme slusearbejdet i aften.






