Har I en god ide til et arrangement, som I drømmer om eller blot kunne bruge lidt hjælp til at realisere post Corona. Et projekt der gør os alle klogere på de konsekvenser covid-19 har og hvordan vi handler i en ny og udfordrende virkelighed.
Med »Underværker« hjælper »Realdania« ildsjæle med at gøre projektdrømme til virkelighed og du kan selv deltage, ved at sende til os inden torsdag den 10. juni jeres bedste ide til, hvordan I vil kickstarte jeres fællesskab efter mere end et års Corona-nedlukning.
De fem bedste ideer udvælges til en dyst ved vores online Folkemøde »Kickstart jeres fællesskab – post corona«, fredag den 18. juni, hvor 33 af de helt lange sedler (33.000 kroner) er på højkant til de tre bedste ideer.

Sådan deltager I i dysten
Send et pitch til nsl@realdania.dk senest torsdag den 10. juni kl. 12.00.
Senest mandag den 14. juni vil I modtage besked om, om I er blandt de fem finalister, der skal pitche jeres ide på 3 minutter til arrangementet fredag den 18. juni mellem klokken 14.30 til 15.30 (online).
Hvem kan deltage?
Pitch kan indsendes af ildsjæle fra Underværker støttede projekter. Er din ansøgning lige nu til behandling som et underværk, har du også mulighed for at søge.


