Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
lystfiskerguiden

Vil du med på aftenskole?

De mørke stunder har nu overhalet antallet af lyse timer i døgnet. Dét er bare en af de mange gode grunde til at søge mod aftenskolerne, der både leverer på nye hobbyer og på fællesskab. foto: NR
  • Lars Tornsberg
  • 30/09/2023
  • 11:55
  • Ingen kommentarer
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

De mørke stunder har nu overhalet antallet af lyse timer i døgnet. Dét er bare en af de mange gode grunde til at søge mod aftenskolerne, der både leverer på nye hobbyer og på fællesskab.

Drømmer du om at dreje dine egne tekrus eller om at lære at strikke i godt selskab? Så tag et kig på aftenskolernes efterårs- og vinterprogram, hvor der er plads til både kreativitet og fællesskab for alle. Hører du til dem, der synes, at de lange lyse sommeraftener kan så meget mere end de uendelige mørke efterårs- og vinteraftener? Så vil aftenskolerne gerne slå et slag for, at du giver et af deres mange tilbud en chance, før du eventuelt slår rødder i sofaen foran fjernsynet hen over efteråret og vinteren.

»Man kan nemt miste gejsten, når vejret står på lavtryk – eller komme til at føle sig ensom, hvis man ikke har et naturligt fællesskab at mødes i. Det gælder særligt, når vind og vejr ikke ligefrem lokker en ud ad døren,« siger Linda Højland Milling, fritidskonsulent i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hun minder derfor om, at mulighederne spænder bredt, hvis man giver sig i kast med et kursus på en af aftenskolerne i kommunen.

»Vi har haft deltagere, der har døjet med f.eks. social angst, som fik en stor hjælp af at gå på aftenskole. Når man eksempelvis sidder og strikker, koncentrerer hjernen sig om det, og det giver en pause fra dagligdagens besværligheder. Så der er både psykiske og fysiske fordele ved at udøve et håndværk, siger også Karen Marie Ventzel, der er aftenskoleleder og formand for Aftenskolesamvirket.

Vær god ved dig selv
Det mentale velvære har været i fokus de seneste år. Flere og flere danskere scorer lavt på den mentale helbredsskala. Det er der uomtvisteligt flere årsager til, men et par af dem kan være kedsomhed eller ensomhed.

»Aftenskolerne har et stort katalog af tilbud – og kan herudover hjælpe med at give en et fast holdepunkt, hvor man mødes med mennesker om en fælles interesse – nemlig at blive bedre til det, man er kommet for. Og det er bevist, at man har større mulighed for at leve et længere og sundere liv, hvis man plejer sig selv og sin mentale sundhed. Der kan aftenskolerne spille ind,« siger Linda Højland Milling. Hun tilføjer, at aftenskolen naturligvis også er et tilbud til borgere, der bare gerne vil lære et nyt håndværk eller kaste sig over en ny hobby. Aftenskolerne har et bredt udvalg af emner og aktiviteter, man kan fordybe sig i. Det er alt fra at lære at spinde med spinderok, sy sin egen ulddyne, binde blomster, eller samles om at lave et godt måltid mad.

Ringkøbing-Skjern Kommune støtter otte aftenskoler, som løbende har hold åbne for tilmelding.

FAKTA
De otte aftenskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune er:

  • LOF – Ringkøbing-Skjern
    Snarlig opstart i kor, lær at spinde med spinderok og kreativt blomsterkursus.
  • FOF Herning, 
    Lær at hækle i Videbæk, Skjern Mandekor
  • AOF Ringkøbing-Skjern, 
    Ryghold i Videbæk, harmonika for let øvede, ryghold i Ringkøbing og klimavenlig og bæredygtig mad.
  • GOK Vestjylland, 
    Varmtvandsbassin, pilates, foredrag og højskoledage.
  • Lyne Aftenskole, 
    Dansk samtale
  • Tryllestaven i Tarm, 
    Keramik, drejekursus og broderi.
  • Ringkøbing Amts Husflid, 
    Familieweekend, kniplekursus og spændende udflugter.
  • Formiddagshøjskolen,
    Til dig, som gerne vil møde nye mennesker, finde venner og mødes til foredrag, debat og hyggeligt samvær.

    Læs mere om aftenskolerne og om Aftenskolesamvirket på linket her

 

TidligereTidligereTyske tilflytterguider skal trække mere arbejdskraft til Ringkøbing-Skjern Kommune
NæsteShubbernes 50 års jubilæum og farvelturne på GeneratorNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
lystfiskerguiden
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X