
Kom og træd ind i en tid, hvor vintermørket var dybt, og kulden lagde sig som et tæppe over den danske natur. Forestil dig de iskolde vinde fra Ringkøbing Fjord, der stille susede gennem træerne, mens vikingerne forberedte sig på den lange vinter.
Det er jul – eller ›jól‹, som vikingerne kaldte det – men ikke som vi kender den i dag, skriver Ringkøbing Fjord Museer i en meddelelse.
I Bork Vikingehavn kan du opleve, hvordan vikingerne fejrede julen for 1000 år siden. Der er ikke juletræer eller moderne julesange, men der er en helt særlig stemning, som du kan mærke i luften.
I vikingehusene er det varmen fra bålene, og duften af mad der fylder rummet, mens børnene måske leger med små trælegetøj. Her i de små huse forbereder vikingerne sig på en vinter, hvor mørket varer længe, og maden derfor skal kunne holde gennem hele den kolde tid.
Kom og hør om ›vætten‹, vikingerne troede på som en Hus-Gud, som en gammel slægtning til vores julemand. Du kan møde mølleren i den gamle vandmølle, hvor han fortæller om ›vættens‹ betydning i hverdagen. Og i den smukke stavkirke kan du tænde et lys, mens du oplever, hvordan de første kristne traditioner langsomt begyndte at finde vej ind i vikingernes liv.
Så kom og oplev julen, som vikingerne ville have set den. Med vinterens kolde greb om landskabet, varmen fra ildstedet og en simpel, men dyb tro på naturen og de kræfter, der var større end os selv.
Praktiske oplysninger:
- Bork Vikingehavn holder åbent begge dage, fra lørdag den 23. til søndag den 24. november mellem klokken 11.00 og 15.00 på adressen Vikingevej 7 i Hemmet.
- Pris: Voksne 145 kr. samt Børn og unge under 18 år gratis
- Læs mere på borkvikingehavn.dk




