Det er daglig leder Ove Kristensen fra Vestværftet i Hvide Sande, der overbringer den gode nyhed til HvideSande.nu, at værftet skal levere en flyshooter til marts 2018.
De indledende kontakter omkring handlen, blev indgået på fiskerimessen DanFish 2015 i Aalborg, og disse er nu endt med en underskrift af rederiet i Lerwick på Shetlandsøerne.
Den nye flyshooter LK 63 Tranquility bliver på 27,5o meter og 7,70 meter i bredden.
Fra Vestværftets side forklarer man den lange leveringstid med, at snurrevodssæsonen på Shetlandsøerne starter om foråret, hvorfor rederiet ikke ønskede fartøjet leveret før. Selv med en god ordrebog, havde værftet, hvis det var ønsket, mulighed for at levere fartøjet nogle måneder tidligere.
Rederiet består af flere fiskere, som også ejer en større pelagisk trawler fra Whalsay på Shetland.






