Trods vinderprojektets gode økonomiske sammenhængskraft, fra den svenske energi-gigant Vattenfall, syntes Danmarks liberale parti Ventre, stadigt ikke indstillet på at overholde energiaftalen fra 2012. Hvilket rokker grundlæggende ved Danmarks troværdighed som førende vindmølleproducent og som i givet fald kan få fatale følger for fremtidige mølleprojekter.
Vattenfall har netop vundet udbudsrunden omkring de kystnære havmølleparker ved Holmsland Klit (Vesterhav Syd) og mølleparken ud for Harboøre Tange (Vesterhav Nord), med en udbudspris der ligger væsentligt under tidligere udbud. Trods en driftpris på kun 47,5 øre / kWh, syntes Venstre regering mere stejl end nogensinde tidligere.
Økonomiske argumenter preller fuldstændigt af på vores Energi-, forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), der sidst i juni måned kunne fejre 1 års dagen for sin tiltræden som minister. (tiltrådte som minister den 28. juni 2015).
Ministeren ser åbenbart stort på regerings troværdighed og klimavenlige profil, når ministeren bygger sit »nej til de kystnære vindmølleparker«, med det følelsesmæssige, »hvad ville mine børnebørn ikke sige til disse vindmølleparker,« der efter ministerens mening er fuldstændigt fejlplaceret og ikke et kønt skue for øjet der ser, samt argumentationen om PSO-afgiften, der nu med det svenske energiselskabs billigste udbud på en havvindmøllepark nogensinde, nu ikke koster i nærheden af ministerens tidligere udregninger.
I den forbindelse påpeger havnedirektør Steen Davidsen Hvide Sande Havn, at det er sørgeligt når nu Vattenfall har tilrettet og imødekommet mange af Venstreregerings argumenter for et nej til de kystnære møller ved vestkysten.
»Vi ser nu en nytænkende løsning for de to havmølleparker,« fortæller den vestjyske havnedirektør der med følgende tre argumenter, fortsat taler varmt for Havvindmølleparkerne:
- Mølleparkerne leverer fossilfri strøm til en pris der ligger 30 procent under prisloftet fra energiaftalen fra 2012 og vil efter 11 til 12 år levere Co2 fri energi til markedspris, helt uden offentlig støtte.
- Endvidere bliver begge havmølleanlæg placeret dobbelt så langt fra kysten som planlagt. Dvs. 8 – 9 kilometer ude og højden på møllerne reduceres fra 220 meter til 190 meter, hvilket også får indflydelse på brugen af natlys, der bliver markant mindre.
- Samtidig vil ordren, når og hvis den gennemføres, skabe 5.000 arbejdspladser over en 3 årige periode og 50 til 100 permanente arbejdspladser med drift og vedligehold.
Med disse klare forbedringer, bør regeringen endnu engang overveje et ja fremfor et nu så ubegrundet nej, slutter Havnedirektør Steen Davidsen fra Hvide Sande Havn.
Men selv om vinderen er fundet, er det åbenbart fortsat regeringens politik at afvise buddet og dermed ikke opføre de 350 MW kystnære havvindmøller.
Istedet skriver Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, at den endelige beslutning om fremtiden for de kystnære havvindmøller, først vil blive afklaret mellem forligspartierne omkring energiforliget fra 2012, ved forhandlingerne om 2025-planen.
HvideSande.nu