Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Vandsportselite indtager WATERZ og Hvide Sande

Vandsportselite indtager WATERZ og Hvide Sande - Fotocredit : Brian Engblad
  • Lars Tornsberg
  • 01/09/2020
  • 13:51
  • Ingen kommentarer
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
Landbobanken Hvide Sande
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Når Nordeuropas største vandsportsfestival WATERZ afvikles kommende weekend som WATERZ DAYS med en række selvstændige arrangementer, bliver det med vandsport på højeste niveau.

Det er lykkedes arrangørerne at skrue et bredt program sammen, hvor den danske elite dyster om DM medaljer og vigtige DM-point. Men hvor også helt almindelige nysgerrige sportsudøvere kan komme på vandet. Eller kigge på.

– et godt eksempel på dette er, når vi søndag afvikler ”SUP The Harbour”, hvor vi tager en helt fantastisk tur gennem Hvide Sande Havn og gennem gennemsejlingsslusen. Den tur kan man kun få lov til at tage en gang om året: til WATERZ og det er et populært punkt på programmet hos både lokale og tilrejsende surfere, fortæller projektleder Katrine Kock Frandsen.

Man starter ved Dækmolevej/ Vestergade. Derfra sejler man i samlet flok gennem Havnen og frem til Slusen, hvor man så bliver lukket igennem af havnevagten og fortsætter ud til Westwind Nord. Man kan også tage turen i omvendt rækkefølge. Begge steder starter arrangementet søndag kl. 11.00.

– man skal tilmelde sig på WATERZ´ hjemmeside for, at vi kan styre deltagerantallet, fortæller Katrine Kock Frandsen.

Danske mester skal findes i SUP

Der skal uddeles DM-medaljer i hele seks kategorier, når Dansk Surf- & Rafting Forbund afholder DM i SUP – stand up paddle og Paddleboard – på og omkring Ringkøbing Fjord i forbindelse med WATERZ DAYZ.

– vi afholder jo sådan lidt et Kinderæg af et sup-event. Det er både det efterhånden legendariske Fjord x-ing (hvor surferne krydser Ringkøbing Fjord, red.), der er en del af Sup-touren og

så er der DM med Sprint, Technical race og så tæller Fjord x-ing som Long distance, fortæller landstræner Niels Lønborg, Dansk Surf- & Rafting Forbund (DSRF).

Der skal findes seks Danmarksmestre ved stævnet på Ringkøbing Fjord i: U15, U18, Open Men, Open Women, Masters og Grandmaster.

Den aktuelle vindsituation på dagen afgør, hvorvidt man starter sejladserne i Long Distance i havnen i Ringkøbing og slutter ved Westwind Nord i Hvide Sande eller omvendt. Samtidigt beslutter surfforbundet om det bliver lørdag eller søndag, DM afvikles. Det melder WATERZ ud via medierne og de Sociale Medier i dagene op til.

Fjord X-ing trækker landets bedste surfere til Ringkøbing Fjord - Foto: DSRF/Jakob Gjerluff
Foto: DSRF/Jakob Gjerluff

KITE surfere skal også finde Danmarksmestre

De senere år har KITE TOUR Danmark afholdt sidste stop på deres tour, og dermed kåret Danmarksmestrene i Kitesurf til WATERZ. Sådan bliver det også i år.

– Kitetour Danmark er en konkurrence i Kitesurfing, hvor der dystes i Freestyle. Der er fire stævner om året og vinderen er den som opnår flest point samlet. Vinderen bliver kåret som Danmarksmester i Freestyle Kitesurfing. Der er tre rækker: A-, B- og Q-rækken, fortæller Rasmus Salomon.

Konkurrencen afvikles normalt på Sydstranden i Hvide Sande, hvor chancerne for god vind og gode bølger, normalt er til stede.

Det giver deltagerne mulighed for at lave masser af hop, loops og så videre, når de skal hente vigtige point hos dommerne. Konkurrencen afvikles lørdag den 5. september fra morgenstunden og til hen på eftermiddagen.

Livreddere tager livtag med Hvide Sande
De danske livreddere tager livtag med Vesterhavet og området omkring Sydstranden i Hvide Sande til WATERZ DAYZ.

Her vil nogle af landets bedste livreddere deltage i Oceanwoman-Oceanman Denmark 2020, der er den ultimative udfordring for alle havkvinder og havmænd.

Deltagerne skal nemlig igennem 10,5 km. på Surfski, svømme 2,5 km., padle 3,5 km. på et board og slutteligt løbe 5,5 km. – alt sammen på tid.

– for at deltage skal man have erfaring med brug af Surfski, board, svømning i åbent vand og som minimum have en række færdigheder blandt andre at svømme eller ro gennem en meter høje bølger i brændingen, man skal kunne komme op på sin surfski eller sit board, hvis man ryger i vandet og så videre, fortæller Michael Iwersen fra Respekt for Vand under Trygfonden, der står bag arrangementet i samarbejde med Danmarks Svømmeunion.

Arrangementet afvikles lørdag med start fra morgenstunden og hen på eftermiddagen.

Oceanwoman-Oceanmen Denmark 2020 er et krævende race og det er også baggrunden for, at sikkerheden er helt i top for deltagerne.


Danish Surf Tour på plads i Hvide Sande

Udover stand-up-padlerne, kitesurferne og livredderne, indtager de ”almindelige” surfere også Hvide Sande. Det er de surfere, der udelukkende bruger bølgerne til at vise deres kunnen.

Landets bedste surfere samles til deres første stævne ud af tre i år. Normalt plejer man at afholde en række stævner i foråret, hvilket Covid-19 har sat en stopper for.

Første stævne bliver i Hvide Sande og derfor kan man også se frem til at møde landets bedste surfere blandt andre flere medlemmer af landsholdet, der lige pt. tæller Oliver Hartkopp, Chris Holler, Robert Storm, Anna-Julia La Vour Vågen, Anne Sofie Andersen, Esben Raffray og Emilie Uttrup.

Det meldes ud lige op til stævnet, om konkurrencerne afvikles lørdag eller søndag. Det bestemmer bølgerne nemlig.

 

Sikkert at overvære WATERZ

Publikum kan roligt tage til Hvide Sande og overvære aktiviteterne i forbindelse med WATERZ DAYS.

Sådan lyder det fra projektleder Katrine Kock Frandsen.

– de enkelte forbund, der arrangerer de forskellige DM-aktiviteter mv., har fuldstændigt styr på afviklingen. De har alle afviklet arrangementer under den nuværende situation, og følger myndighedernes anvisning fuldt ud, påpeger hun.

Hun slår samtidigt fast, at man fra WATERZ’ side har folk ved de forskellige områder, hvor der afvikles aktiviteter for at sikre, at folk ikke stimler sammen.

– vi holder øje og vil guide vores gæster på bedste måde således, at alle kan få en rigtig god dag ude i vores skønne natur med vind i håret, masser af frisk luft og gode oplevelser på vandet, fortæller Katrine Kock Fransen.

Og det bakker hovedsponsoren Esmark Feriehusudlejning op omkring.

– sikkerheden for atleter og gæster er i højsædet hos WATERZ og den måde, de har grebet det an på i år, er forbilledlig. De har ved at gentænke hele deres program, formået at skabe nogle gode oplevelser, der er med til at sætte lokalområdet på, om end ikke Verdenskortet, så Danmarkskortet. Det til glæde for de tusindvis af turister, der gæster vores område både lige nu under WATERZ, men også kommer og besøger os senere på året eller næste år, siger Salgs- & Marketingdirektør Thomas Christiansen fra Esmark.

Lokal opbakning afgørende

Ringkøbing-Skjern Kommune og Esmark Feriehudlejning sikrer sammen med en lang række lokale sponsorer økonomien bag WATERZ.

– uden deres støtte både i et normalt år, men så sandeligt også under mere udfordrende omstændigheder som i år har været det, kunne WATERZ slet ikke gennemføres. Så vi er dybt taknemmelige for den massive lokale støtte, der i øvrigt er enestående på Vestkysten, slutter Katrine Kock Frandsen.

TidligereTidligereBlikkenslagerforretning i Hvide Sande får nye ejere
NæsteTredje gang er lykkens gang for konfirmanderne på KlittenNæste

Skriv en kommentar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X