Denne artikel er sponsoreret
I den nuværende (corona) situation er der mange familier, som går glip af deres ferier i diverse sydlige lande. Det er der dog ingen grund til at være ked af, da Danmark har mindst lige så meget at byde på som landene sydpå.
Der findes forskellige helligdomme i den danske natur, men en helt speciel perle er Hvide Sande. På den smukke danske vestkyst finder man denne helt unikke naturskat, som byder på oplevelser for alle aldre. Eksempelvis kan man opleve de helt specielle klitter, som kendetegner naturen på Vestkysten. Derudover er der rig mulighed for at tage på stranden eller lære om Hvide Sandes lange historie som fiskerby. Man kan ligeledes tage på opdagelse i den nyere del af Hvide Sande, hvor kite- og windsurfing er blevet populært i Ringkøbing Fjord og ved Sydmolen.
Og hvilken bedre måde at opleve Danmark på end ved at tage på camping? Her er et par gode tips, så ferien i Hvide Sande ender med at blive den bedste, som I har været på.
Undgå bøvlet – ring i forvejen
Hvide Sande er en populær turistby i Danmark, hvor der hvert år strømmer masser af danske og tyske feriegæster til. Dette betyder, at campingpladserne nogle gange kan være godt fyldte. Der findes ingen værre måde at begynde sin ferie på, end hvis man skal finkæmme alle Hvide Sandes campingpladser i håbet om at finde en fri plads.
Der er spild af god ferietid og i øvrigt også årsag til masser af frustrationer. Den tid, som man kunne have brugt på at lære at windsurfe, bliver i stedet brugt på at indtaste campingpladser i GPS’en og håbe, at man finder en fri plads.
Man kan med fordel ringe i forvejen til en campingplads for at reservere en plads til sit telt eller sin campingvogn. På den måde sikrer man, at man ikke kører håbløst rundt. Der er dog også endnu en fordel ved at reservere en plads i forvejen; ofte kan man vælge en bestemt plads, hvis man er ude i god tid. Altså kan man eventuelt vælge den plads, som ligger tættest på stranden eller den plads, der nyder godt af skygge i middagstimerne.
Derfor er det vigtigste tip: ring i forvejen!
Hvide Sande i campingvogn eller autocamper?
Der er dog også en vigtig overvejelse, som man skal gøre sig; hvordan vil man campere i Hvide Sande?
For langt de fleste er camping i telt et kapitel, som for længst er overstået, hvilket vil sige, at man står med valget mellem en campingvogn og en autocamper. Det er et kompliceret valg, da der er fordele og ulemper ved begge.
Autocamper
En autocamper er det de færreste vælger, men som mange drømmer om. Mange mener, at det er hyggeligere at køre rundt i en autocamper, hvor campingvognen så at sige er indbygget i en bil. Dette hænger sammen med, at man slipper for at have en stor og klodset vogn med på slæb, hvorfor det bliver nemmere at køre rundt i trafik. Samtidig kan man med autocamperen også nemt parkere et (tilladt) sted, hvorefter man blot kan nyde ferien.
Campingvogn
På den anden side er det billigere at købe en campingvogn, hvilket gør campingvognen til et godt alternativ til en dyr ferie med flyrejse eller køb af en autocamper.
Med campingvognen har man også mulighed for at køre i sin egen bil, hvilket er attraktivt for mange. Derudover har campingpladser typisk langt flere pladser til campingvogne, end de har til autocampere. Derfor er det nemmere at få pladser til campingvogne i højsæsoner for camping. Med campingvognen har man også bedre mulighed for at opgradere sit campingudstyr, da det er nemmere at videresælge sin gamle campingvogn og købe en ny, end det f.eks. er at sælge en brugt autocamper. Derudover er det en fordel, at man hos flere forhandlere kan købe billige campingvogne på afbetaling. At købe en campingvogn på afbetaling kan i nogle tilfælde gøres helt uden (eller med lave) renteomkostninger.
Ergo er der nogle overvejelser at gøre sig, inden man tager på camping i Hvide Sande, men med disse tips er man godt på vej til at få sig en skøn ferie.