Det skvulper over i de vestjyske kaffekopper. Ikke på grund af blæsten fra Vesterhavet – nej, denne gang er det ulven, der har lusket sig helt ind i byerne, og nu lurer den muligvis bag det nærmeste gadehjørne og hvem har lyst til at møde den der..
I København ryster man på hovedet, mens man skænker sig endnu en glutenfri havre-latte, mens man udtrykker sin overbærenhed, »Slap nu af, det er jo bare naturen,« siger de, iført deres grønne røjser og håndstrikkede alpakahuer, mens de aer deres bomuldspuddel – navngivet Gaia – som aldrig har været udenfor Frederiksberg Have.
Det er jo nemt nok at være klog på naturens gang, når det vildeste rovdyr, man møder, er en vildkat med halsbånd på fra Nørreport.
Herude på vestkysten, hvor børn lærer at kende forskel på ræv og ulv, længe før de lærer at stave til »wifi«, ser vi lidt anderledes på sagen. Når en ulv trisser forbi Brugsen i Oksbøl, er det ikke »et smukt øjeblik med moder natur« – NeJ, det er starten på et mindre oprør mod noget man ikke finder det mindste naturligt.
Vestjyder ved nemlig, at mælken ikke hældes på kartoner i Irma, og at en oksesteg ikke bare kommer fra Brugsen på Vesterbro. Her kommer maden stadig fra noget, der har haft fire ben – og som vi helst selv vil bestemme, hvem der bider hvem i halen.
Så næste gang en »kulturradikal fra indre by« beder os »at slappe helt af«, fordi »det er jo bare naturen«, foreslår vi, at de selv tager en hyggelig aftentur gennem den vestjyske natur, for at møde ulvene på springtur. Men husk – her er ingen latte-barer at gemme sig bag.
Minister Jeppe Bruus har nu heldigvis hørt de vestjyske nødråb og har på sædvanlig dramatisk vis erklæret: »Ulven må skydes i byerne!« Basta — en sætning, der straks blev noteret som »lokal poesi« i vestjylland.
Så nu bliver definitionen på en »problem-ulv« ikke kun én, der flår fårene ude på marken, men også én, der står og venter utålmodigt ved »fodgængerfeltet i byen«.
Det er egentlig meget enkelt
- Hvis ulven krydser torvet i en vestjysk by – på vej mod bageren? Så Bang.
- Hvis ulven lusker rundt i Søndervig og spejder efter pølsevognen? Så Bang.
- Hvis den vover at snuse til grillbaren i en vestjysk badeby? Så dobbelt bang.
Byboerne i det Københavnske kan åbenbart ikke helt følge med i den jyske ulve-panik, der har bredt sig. De forestiller sig ulve som små »Disney-dyr«, der synger i kor med fuglene og laver små blomsterkranse, mens de socialiserer omkring bålet. Men herovre ved Vesterhavet ved vi bedre: Når en ulv ser én i den vestjydske natur, tænker den ikke »ven« – Nej den tænker »mad«.
Så mens københavnerne »slubre« deres café-latte i sig, gør vi klar med ulve-lys, stærk kaffe på kanden og om nødvendigt – et velrettet vestjysk skud – bang – bang, hvis vi får lov.
Så velkommen til en ny ulve-handlingsplan anno 2025. Herude, hvor ulve siden Miljøministeriet tilbage i 2014 bød ulven velkommen i Danmark, med en ulveplan der gav landmænd og fåreavlere mulighed for at søge om tilskud til at ulvesikre indhegningerne. Og hvis uheldet var ude og ulven tog et får, muligheden for en kompensation for tabet. Samtidig blev det gjort muligt at skyde problemulve, hvis det skete i nødværge. Det blev skrevet til lov den 8. juni 2024 og her næsten 11 år senere, snakker vi stadigvæk kun om at åbne muligheden for at skyde ulve.. gab – har vi ikke hørt det før..
