Det skulle have været en helt almindelig aftentur med hunden. Men for en lokal familie i Hvide Sande – en familie af jægere, der kender naturens kræfter bedre end de fleste – blev søndag aften et rystende bevis på, at trygheden i vores by er fortid.
Et ansigt til ansigt-møde i mørket
Sønnen i huset var gået ud for at lufte hunden ad grusvejen fra terminalbygningerne på havnen op mod Dakotavej. Da han løftede hovedet og fangede bevægelsen i lyskeglen fra sin pandelampe, stirrede to rovdyrsøjne direkte tilbage. Det var ulven.
Drengen skyndte sig hjem, og faderen rykkede resolut ud med sin termiske kikkert. I det kolde, hvide skær fra natkikkerten fik han bekræftet frygten: Ulven stod der stadig. Den var ikke “langt ude på heden”. Den var midt i vores by, præcis hvor vores børn færdes fortæller faderen.
Ulvelinjen bekræfter: De ligger og trykker sig i buskene
Dette er ikke en enlig hændelse, men en del af et skræmmende mønster. For et par år siden, blot få hundrede meter fra søndagens observation, gjorde en anden lokal borger en makaber opdagelse. Et kadaver var blevet flået så voldsomt, at Ulvelinjen vurderede, at der måtte være mindst to ulve om måltidet.
Dengang udspillede der sig en scene, der burde få de ansvarlige politikere til at ryste på hænderne:
En hund (schæfer/border collie-blanding) nægtede pludselig at gå videre. Den lagde sig fladt ned med ørerne tilbage i ren skræk, 75 meter fra en klynge træer nord for redskabsterminalen.
Vurderingen fra eksperterne var klar: Ulvene lå sandsynligvis og “trykkede sig” i træklyngen tæt på naturstien, mens de ventede på mørket for at søge videre.
Fra Kaniavej til Søndersiden: Byen er blevet deres jagtmark
Listen over observationer alene i år taler sit eget tydelige sprog:
- Sidste måned: Set på Søndersiden.
- Sidste uge: Set på Kaniavej.
- I går: Ved Dakotavej og havnearealerne.
Vi taler ikke længere om et vildt dyr i den fjerne natur. Vi taler om rovdyr, der er fanget af de geografiske flaskehalse ved slusen og derfor ender som faste beboere i vores baghaver.
Et opråb til Christiansborg: Gør noget nu!
Som jægere ved vi, at ulven blot følger sine instinkter. Den er uden skyld. Men ansvaret ligger tungt hos de politikere, der tillader, at et topmål af et rovdyr skal leve dør om dør med børnefamilier i en tætbebygget havneby.
“Skal der lig på bordet, før der sker noget?”
Hvis folk vil se ulve på den åbne hede, er det deres sag. Men her i Hvide Sande er grænsen for længst overskredet. Vi vil ikke acceptere, at vores børn skal frygte mørket, eller at vores hunde lammes af skræk på de daglige gåture.
Politikere: Ulven hører til på heden – ikke på Dakotavej! Er I klar til at tage ansvaret for det næste angreb?
Foto er taget af en lokal for et par år siden få hunderede meter fra hændelsen i går
