Under statsministerduellen mellem Mette Frederiksen og Troels Lund Poulsen viste TV2 et kort, der gav indtryk af alvorlig nitratforurening i dansk grundvand. Men kortet viste historiske målinger – ikke overskridelser af grænseværdier.
En debat om miljø og drikkevand kom til at hvile på et tvivlsomt datagrundlag, da TV2 i programmet Topmødet viste et kort over nitrat i dansk grundvand under en direkte statsministerduel mellem statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Troels Lund Poulsen.
Kortet blev præsenteret som et billede på en alvorlig tilstand i dansk drikkevand. Samtidig advarede værten om, at drikkevandet var under pres og næsten ikke til at drikke.
Men kortet viste ikke overskridelser af nitratgrænseværdier – Det viste derimod noget helt andet – 25 gange under grænseværdien
Kortet stammer fra en publikation fra GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland – og viser historiske fund af nitrat over 2 milligram pr. liter i grundvandet. Den gældende grænseværdi for nitrat i drikkevand er 50 milligram pr. liter. Med andre ord: Kortet viste målinger, der ligger 25 gange under grænseværdien.
Alligevel kunne seerne i udsendelsen få indtryk af, at store dele af Danmark havde alvorlige problemer med nitrat i drikkevandet.
Historiske data – nogle helt fra 1940’erne
Endnu mere problematisk er det, at kortet bygger på historiske målinger, hvor nogle går helt tilbage til 1940’erne. Det betyder, at kortet ikke viser den aktuelle tilstand i dansk grundvand. Efter udsendelsen har GEUS selv indsat en tydelig advarsel til kortet.
Her fremgår det blandt andet, at kortet ikke kan bruges til at vurdere grundvandets generelle tilstand eller kvaliteten af dansk drikkevand, fordi det kun viser boringer, hvor der er fundet nitrat over 2 mg/l. Boringer uden nitrat indgår slet ikke i kortet. Dermed giver kortet i sig selv et skævt billede af situationen.
Opdateret kort viser et helt andet billede
Når man i stedet ser på det opdaterede kort fra GEUS-rapporten »Grundvandsovervågning: Status og udvikling 1989-2024«, tegner der sig et helt andet billede. Her domineres Danmark i høj grad af blå markeringer, som viser områder med meget lave nitratniveauer – ofte under 1 milligram pr. liter.
Det er altså langt fra det indtryk, som TV-seerne fik under statsministerdebatten.
Kritik af brugen af kortet
Organisationen Landbrug & Fødevarer har efterfølgende klaget over brugen af kortet og mener, at TV2 bør bringe en berigtigelse. Viceformand Martin Hjort Jensen siger, at debatten om drikkevand er vigtig – men at den skal føres på et korrekt grundlag. Ifølge ham er det problematisk, hvis misvisende data præsenteres i en direkte debat mellem statsministerkandidater midt i en valgkamp.
Fakta i miljødebatten
Debatten om beskyttelsen af grundvandet er vigtig i Danmark, hvor drikkevandet i vid udstrækning kommer direkte fra grundvandet uden omfattende rensning. Netop derfor er det afgørende, at diskussionen om miljø og drikkevand bygger på korrekte data og retvisende fremstillinger. Når kort og tal præsenteres uden den rette forklaring, risikerer debatten hurtigt at blive mere dramatisk end virkeligheden tilsiger.
Og i en valgkamp kan det være svært for seerne at gennemskue forskellen.
Når fakta bliver til tv-effekt
Sagen illustrerer, hvor stor betydning visualiseringer kan have i den politiske debat. Et kort fyldt med røde markeringer kan hurtigt give indtryk af en alvorlig krise. Men hvis kortet bygger på historiske data og andre målegrænser end dem, der gælder for drikkevand i dag, kan det give et helt forkert billede af virkeligheden.
Derfor handler sagen ikke kun om nitrat i grundvandet. Den handler også om, hvordan fakta præsenteres i den offentlige debat – og om mediernes ansvar for at sikre, at tal og kort bliver brugt korrekt.
