Denne efterårsferie inviterer Ringkøbing-Skjern Museum børn og voksne med på en anderledes rundtur i Ringkøbings historie. Når mørket har sænket sig over den gamle købstad træder vi tilbage i historien, og oplever byens bagside.
Der er ghost-walks i Ringkøbing tirsdag den 19. oktober og onsdag den 20. oktober i uge 42.
Ringkøbing gemmer på mange gode historier, men ikke alle har godt af at komme frem i lyset. Derfor kan I nu komme med på en anderledes byvandring efter solen er gået ned. Vi skal høre om tragiske skæbner, forfærdelige sygdomme, frygtelige fortællinger og meget, meget mere!
Mens vi går rundt i Ringkøbing vil én af museets formidlere fortæller historier om byens bagside, lige der hvor de fandt sted.
Turen er for både børn og voksne. Vi anbefaler at børn under 10 år kun deltager i selskab med en voksen.
Flyvere i natten og frygten for atomkrig
Ghost-walken tager jer blandt andet med tilbage til Anden Verdenskrig og til dengang hvor flyvere nat efter nat efterlod et spor af skræk. Vi går ind i de bunkers der blev lavet til at holde flyverne væk, og videre til de bunkers der under den kolde krig var klar, hvis atomkrigen brød ud.
Turen går også gennem kirkegården, tør du gå med?
Gratis med efterårsbilletten
Denne efterårsferie kan I bruge efterårsbilletten fra Ringkøbing Handelsforeningen til at tage gratis på en ghost-walk i Ringkøbing.
For at benytte efterårsbilletten skal I bestille billetter online via museets hjemmeside Efterårsbilletten skal fremvises på dagen. Bemærk, der er et begrænset antal pladser.
Oplev efteråret på Ringkøbing Museum
Efterår er også lig med indendørs hygge! Og netop det kan du opleve på Ringkøbing Museum, hvor vi står klar til at tage imod efterårsgæster. På museet kan I opleve den spændende særudstilling »Under regnbuen« der er lavet i samarbejde med West Coast Pride. I kan også se udstillingerne om Ringkøbing og Vestjylland under Anden Verdenskrig eller gå på opdagelse i den fine museumsbutik.
Praktisk om Ghost-walk:
- Rundvisning på Dansk: tirsdag den 19. oktober kl. 18.00 og 20.00 og onsdag den 20. oktober kl. 18.00.
- Rundvisning på Tysk: Onsdag den 20. oktober kl. 20.00.
- Varighed: Halvanden time.
- Mødested: Ringkøbing Museum. Herningvej 4, 6950 Ringkøbing
- Pris: Voksne 100 kr. Børn 50 kr. Gratis med efterårsbilletten, men book din billet i forsalg. Vi anbefaler at børn under 10 år kun deltager i selskab med en voksen. Billetter bookes via museets hjemmeside her Bemærk, der er et begrænset antal pladser.