Junior Chamber International (JCI) åbner afdeling i lokalområdet og organisationen giver i den anledning intromøde i Hvide Sande i Captains Lounge ved Mylius Erichsens Bryghus Auktionsgade 9 onsdag den 7. juni 2017 klokken 17.45.
Vil du gerne gøre en positiv forskel for dit samfund og samtidig være med i et sjovt og udviklende netværk. Så er muligheden ved at åbne sig i dit lokalområde.
JCI er den eneste organisation, der har fokus på at udvikle unge i 20erne og 30erne. Igennem projektarbejde, udviklende kurser, akademier og et tillidsfuldt netværk, får medlemmerne en masse færdigheder med hjem til eget brug eller til at gøre sin eller sin arbejdsplads bedre.
Junior Chamber International blev stiftet for 101 år siden og har med sine nu ca. 180.000 medlemmer på verdensplan, gjort en stor forskel for lokale, nationale og endda internationale samfund. Nationalt kan nævnes Randers Regnskov og internationalt er JCI den eneste officielle partner med UN, hvor endda UN ́s logo er inkorporeret i JCI ́s.
Medlemmerne er fra mange forskellige erhvervsgrupper, både privat og i det offentlige. Alle har dog det fælles mål om at blive bedre, med et fokus på at gøre en forskel i sit samfund. Af medlemmer kan nævnes tidl. Statsminister Poul Schlüter, der bragte JCI til Danmark, tidl Statsminister og NATO generalsekretær Anders Fogh Rasmussen og Amerikanske Præsidenter, som John F. Kennedy, Ronald Reagan og Bill Clinton.
JCI står til tjeneste i lokalområdet med mentoring, kurser, virksomhedsudvikling og med facilitering af et netværk, der styrker de lokalområder, hvor afdelinger åbnes. Medlemmene får opbygget en handlingsplan imod de mål de sætter sig og støttes igennem disse.
De månedlige møder placeres rundt i Ringkøbing Skjern-området, hvoraf de første allerede er afholdt. Sidste møde inden den stiftende generalforsamling den 14. juni 2017 bliver som nævnt afholdt på Mylius Erichsen Bryghus i Hvide Sande onsdag den 7. juni 2017.
JCI Mission:
»At skabe udviklingsmuligheder, der styrker unge mennesker til at skabe positive forandringer«. Dette bekræftes af initiativtager Philip Plester, der med JCI ønsker at møde nye og spændende mennesker fra hele landsdelen. Et personligt udviklingsforum, der udvider ens lokale, nationale og internationale netværk og videre giver kontakter og relationer, der også kan komme virksomhederne man arbejder i til gode.
Samme holdning giver bosætningskoordinator for Ringkøbing – Skjern Kommune Dorthe Frydendahl udtryk for. »I et bosætningsperspektiv synes jeg det nye tilbud er rigtig spændende. Da netværket er åbent for alle, der gerne vil udvikle sig, vil det være interessant for rigtig mange yngre tilflyttere som derigennem forholdsvis nemt vil kunne få sig et godt og bredt netværk helt fra starten. At få et netværk har stor betydning for, om man som tilflytter trives og falder til i et område. Så vi hilser tiltaget meget velkommen«.
Initiativet er med til at underbygge netop sammenhængskraften i hele Ringkøbing – Skjern kommune. Det nye netværk, som allerede her i begyndelsen prioriterer at holde informationsmøder 3 steder i området, underbygger fint JCI´s ønske om at der skal være mere at være fælles om på tværs af kommunen.
Før stiftelse af JCI Ringkøbing-Skjern, er der også planlagt introduktionsmøde i Hvide Sande. Det foregår i Captains Lounge ved Mylius Erichsens Bryghus Auktionsgade 9, Onsdag d. 7 juni 2017, kl. 17:45
Her vil Charlotte Møller Bysted som tidligere JCI Danmark Nationalpræsident, fortælle en rørende, inspirerende og motiverende historie. Det er en historie om forvandling, fra den generte person, som havde svært ved at fremstamme sit eget navn, til at stå på en International scene foran mange hundrede mennesker.
Fælles for alle indlægsholdere er at de er JCI Senatorer. Det betyder at de er æresmedlemmer, som har et livslagt JCI medlemskab pga. en ekstraordinær indsats. De vil fortælle om deres egen JCI Rejse. Hvorfor det lige er JCI de brænder for, og hvad JCI har givet dem af oplevelser og muligheder.
Målet med disse intro møder er at give gæsterne noget »med hjem«. Det kunne evt. være et værktøj, en metode eller et mindset på et specifik område.
Agenda:
17.45 – 18.00 Ankomst og netværk
18.00 – 18.05 Velkomst ved mødeleder
18.05 – 18.30 Netværk med korte personlige præsentationer 18.30 – 19.00 Intro til JCI
19.00 – 19.30 Spisning
19.30 – 19.45 Pause og netværk
19.45 – 20.45 Indlæg ved Indlægsholder (inkl. lille workshop)
20.45 – 21.00 Afslutning
Følg os på Facebook og LinkedIn, og tilmeld dig vores gratis infomøder.
Kontakt initiativtager Philip Plester her: Telefon: 40768827 Mail: mail@jcirksk.dk
Kilde: PM fra JCI