Det var nogle af emnerne, der blev drøftede på et møde fredag på virksomheden AS Scan på havnen i Hvide Sande, hvor lærlingesituationen og afhjælpningen af samme blev vendt af de lokale smedevirksomheder samt et par faglærere og en stedlig »boligbygger«.
Fokus og interessen for uddannelsen af nye lærlinge ved virksomhederne på Hvide Sande Havn, er blevet skærpet de sidste par år og med mødet i onsdags hos AS Scan, blev der taget hul på endnu nogle tiltag for at skabe yderligere interesse for de blå uddannelser og tiltrække flere unge mennesker til de teknisk orienterede job man finder i den vestjyske havne- og værftsby.
På mødet onsdag d. 16 august 2017, havde besøgende fra EUC Nord i Frederikshavn, hvor de vedtagne trepartsaftaler og dens betydning for lærlinge blev drøftet mellem erhvervsskolerne og virksomhederne. Modsat havde de to faglærer fra EUC Nord i Frederikshavn plancher med, der let overskueligt, visuelt beskrev de forskellige uddannelsesforløb man ville komme igennem på skolen og ude i virksomhederne for smede- og skibsmontørlærlinge.
Rundvisning på lokale virksomheder
Faglærerdelen blev rundet af med virksomhedsbesøg og fremvisning rundt ved blandt andet AS Scan, Vestværftet samt Hvide Sande Skibssmedie. Noget som EUC-folkene var begejstrede for, da de på denne måde fik et mere indgående kendskab til hvilke tekniske opgaver de vestjyske værksteder beskæftiger sig med.
Nye boliger til lærlinge samt forslag til en aktiv fritid
På mødet havde virksomhederne også inviteret Jens Bøndergaard som boligspecialist samt en tidligere lærling, for i dialog, at finde frem til de mest optimale forhold og boliger til unge fremtidige lærlinge, samt idéer til hvorledes de unge bedst muligt integreres i byen. Det skabte en god debat blandt de fremmødte virksomheder, Vest-El, AS Scan, Vestværftet samt Ship yarden, der alle var positive overfor de tiltag og forslag der blev fremlagt.
Planen er at opføre lærlingeboliger centralt i Hvide Sande, med plads til 6 til 7 lærlinge i hvert hus. Boligarealet vil være ca. 27 m² fordelt med eget køkken og bad samt en opholdsstue med soveplads. Der vil være tv og internet samt en »integrationspakke« til de nye lærlinge, som tilbyder deltagelse i fitness og undervisning i kitesurfing samt windsurfing og meget mere.
Noget som den tidligere lærling, fuldt ud kunne tilslutte sig, og som efter hans mening også ramte noget af det helt centralt rigtige, mht. det sociale aspekt i pakken. Netop det sociale vægtede den tidligere lærling meget højt, for som han sagde, så bliver nye lærlinge placeret i et samfund, som de på forhånd ikke kender til bunds, hvilket kan være svært for en helt ung tilflytter.
Det blev under mødet pointeret, at ordningen med bolig og sociale tiltag, ikke kun var møntet på de faglige blå fag, men i lige så høj grad også var et tiltag for andre servicefag og forretninger på land.
Èt er, at byens virksomheder og forretninger giver de unge muligheden for en god uddannelse samt et aktivt og levende socialt velfungerende fritids- og foreningsliv, men noget andet er, at chancen for lærlingene bliver »hængende«, efter endt uddannelse, bliver så meget desto større.
Kilde: Lærlingekoordinator Keld Jacobsen