Hvide Sandes FDF´er afholder deres årlige julestue på Bauneborg i Hvide Sande, lørdag den 28. november klokken 14.00.
Bak op om den gode sag og få en lun og varm oplevelse i de helt rigtige jule-omgivelser, hvor mange har lagt ekstra kræfter i at gøre dagen speciel hyggelig og hvor flittige og dygtige hænder har samlet alt det der hører julen til.
Fine juleting
Der er som tidligere mulighed for at købe alt fra juledekorationer, adventskranse og traditionelle, men også udsøgte juleting. Køb en Vaffel eller nogle hjemmebagte æbleskiver, og få smagen af julen helt ind under trøjen.
Lodsedler til fordel for det lokale kredsarbejde
De mange FDF lodsedler der siden 1. november er solgt i Hvide Sande og omegn, vil finde en vinder klokken 15.00, hvor udtrækningen vil ske.
De udtrukne numre vil blive offentliggjort i VesterHavs-Posten, onsdag den 9. december 2015 og gevinsterne kan afhentes på Nørregade 76 i Hvide Sande, indtil den 22. december 2015. Efter denne dato tilfalder gevinsterne FDF i Hvide Sande.
Spejderne glæder sig meget til at se rigtigt mange julebesøgende på lørdag og der er gjort alt for at finde den rigtige julehygge stemning frem og husk nu, det er først til mølle princippet, så det er med at være der når det starter.




