![]()
Der er rigeligt med ungt talent i Superligaen netop nu. Rundt i hele landet ser man unge spillere, der imponerer og markerer deres position på banen. Her kan du blive klogere på en håndfuld af de unge, håbefulde Superliga-profiler.
Superligaen er spækket med ungt talent i disse år. Der er mange lovende spillere, der ser ud til at kunne få en stor karriere i både dansk og international fodbold. Det er stadig den første tredjedel af denne sæsons Superliga, så det bliver spændende at følge med i, hvordan sæsonen kommer til at forme disse unge spillere. Man kan godt regne med, at nogle af disse unge talenter bliver morgendagens store stjerner. Hvis du vil lære dem bedre at kende, så kan du læse mere om de mest lovende, unge Superliga-profiler lige her.
Roony Bardghji
En af dem finder man i hovedstaden hos FC København. Her har Roony Bardghji allerede markeret sig med sine fantastiske afslutninger på trods af sine kun 17 år. Han er allerede i fuld gang med at opbygge sig en god statistik af afslutninger og gode indlæg. På nuværende tidspunkt er han stadig indskifter til de helt store kampe, men mon ikke dette ændrer sig inden for den nærmeste fremtid.
Mario Dorgeles
Længere nordpå i det nordsjællandske, finder man et ungt talent ved navn Mario Dorgeles hos FCN. Han er i den helt tidlige fase, hvor han stadig er indskifter. Den 19-årige midbanespiller er dog så fuld af kraft og talent, at han har alle muligheder for at blive en af de helt store navne i den nordsjællandske trup.
Charly Nouck
Selvom det ikke ligefrem går strygende for OB i øjeblikket, hvor oddsene på expekt heller ikke er i deres favør, har de dog en ung perle i Charly Nouck. Med sine 19 år og sit vedholdende offensive spil kan han være et af de navne, der kan være med til at vende tingene for OB i fremtiden. Den unge spiller mangler stadig de sidste detaljer, men hvis han finder dem, skal han nok blive en af OB’s centrale spillere.
Oscar Schwartau
Hvor længe Oscar Schwartau bliver hos Brøndby er usikkert. Men på trods af det noget vakkelvorne samarbejde, så har Schwartau i klubben præsteret rigeligt til at gøre ham til en af de lovende, nye talenter. Der er noget, der kunne tyde på, at vi kommer til at se meget mere til ham, selvom det måske nok ikke bliver i Brøndby.
Franculino
Hos FC Midtjylland finder man endnu et ungt talent, som klubben har hentet hos Benfica. Franculino er stadig til tider svingende i kvalitet, men han rummer helt sikkert en stor mængde potentiale. Han har imponeret med sin direkte og offensive spillestil. Han har en evne til at spotte chancer og få det meste ud af en tilsyneladende ufarlig situation. Alt tyder på, at Franculino kommer til at blive ved med at imponerende i den midtjyske klub.
Foto Pexels – Juan Salamanca



