Gå til indholdet
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Menu
  • NYHEDER
    • ALLE NYHEDER
    • Erhverv
    • Foreninger & Fritid
    • Turisme
    • Sport
    • Lifestyle
    • Institutioner
    • Foreningen Havnen
    • Historie
    • Hawfest
    • Æ HAWFEST 2024
  • Galleri
    • Instagram feed
    • Hvide Sande Guide i 360°
    • WEBCAM HVIDE SANDE
  • KALENDER
  • VIRKSOMHEDER
    • TILBUD
  • VEJRET HVIDE SANDE
  • TIP NYHED
Instagram Facebook
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission

Stauning-malt hæver kvaliteten hos lokal øl-producent

Hvide Sande Bryghus har netop taget et nyt bryggerianlæg i brug, og resultatet er et væsentligt løft i produktionen. Efter flere måneders opstilling og indkøring er anlægget nu for alvor kommet i drift, og det lever fuldt ud op til forventningerne, lyder det opmuntrende fra indehaver og brygmester Niels Sangill. foto: Hvide Sande Bryghus
  • HvideSandeNU
  • 13/02/2026
  • 15:36
Landbobanken Hvide Sande
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder

Ny kapacitetsopgradering hos Hvide Sande Bryghus giver 50.000 liter ekstra og ligeledes er første øl med malt fra Stauning Whisky allerede på vej ud fra bryghuset – som udvider sortimentet og lancerer nye øl.

Ny kapacitetsopgradering hos Hvide Sande Bryghus giver 50.000 liter ekstra og ligeledes er første øl med malt fra Stauning Whisky allerede på vej ud fra bryghuset - som udvider sortimentet og lancerer nye øl.  foto HvideSande Bryghus

Det oplyser Hvide Sande Bryghus på deres instagram side

Hvide Sande Bryghus har netop taget et nyt bryggerianlæg i brug, og resultatet er et væsentligt løft i produktionen. Efter flere måneders opstilling og indkøring er anlægget nu for alvor kommet i drift, og det lever fuldt ud op til forventningerne, lyder det opmuntrende fra indehaver og brygmester Niels Sangill.

»Anlægget blev sat i drift i december 2025, og det kører, som det skal. Vi får ganske enkelt mere øl ud af hver bryg – uden, at det tager længere tid,« forklarer brygmesteren.

Produktionen pr. bryg ligger nu på omkring 950 liter, hvilket svarer til mellem 200 og 300 ekstra flasker pr. produktion. Samtidig fungerer tappeudstyret bedre end tidligere.

»Det nye anlæg spiller bare. Også tappemaskinen kører bedre, end den har gjort længe,« tilføjer Sangill.

Med det nye udstyr kan det lokale bryghus producere 50.000 liter mere om året, end det kunne tidligere.

Malt fra Stauning Whisky i fokus

En særlig nyhed i bryghusets produktion er øl lavet på malt fra den vestjyske whiskyproducent Stauning Whisky.

Hvide Sande Bryghus har i samarbejde med Stauning fået leveret malt til flere af bryghusets øl – øl der endnu ikke er offentliggjort, men som allerede skaber en vis forventningens glæde og interesse.

Sangill løfter samtidig lidt af sløret for en af de nye øl, som er på vej. Her er der tale om en klassisk, lys pilsner, der er brygget udelukkende på malt fra Stauning Whisky.

Det betyder også, at råvaren er lokalt forankret hele vejen fra mark til bryg: »Kornet kommer fra markerne omkring destilleriet, og her spirer og rister de det selv. De er også begyndt at fremstille øl-malt, og vi har fået det første parti derfra,« forklarer den lokale brygmester.

Sangill løfter også sløret for endnu en nyhed: en genoplivning af en historisk opskrift – en gammel, klassisk Mylius-Erichsen-øl med navnet »Skonnert«. Det er en dobbelt bock på 8,13 procent, sød og kraftig, brygget med både røg-malt og whisky fra Stauning Whisky.

»Det er en øl med masser af karakter,« forklarer brygmesteren forventningsfuldt om den nye variant.

 

»Når vi rammer påske, handler det bare om at producerer, for så bryder det for alvor løs med masser af liv på havnen, glade turister og mange arrangementer hos os selv,« fastslår Niels Sangill. foto hvidesandebryghus

Op til påsken – med lager og nye øl

Samtidig arbejder bryghuset i øjeblikket med at have ekstra produktionskapacitet til årets påskeøl, som forventes tapet inden for de næste par uger. Produktionen køres bevidst lidt i forvejen for at være klar, når sæsonen for alvor sætter ind til påske, der falder først i april måned i år.

»Når vi rammer påske, handler det bare om at producere, for så bryder det for alvor løs med masser af liv på havnen, glade turister og mange arrangementer hos os selv,« fastslår Niels Sangill.

Kort om Hvide Sande Bryghus

Hvide Sande Bryghus har i de senere år markeret sig som et dynamisk bryggeri i Vestjylland med et bredt udvalg af øltyper – fra klassiske pilsnere til kraftige specialøl.

Samarbejdet med Stauning Whisky om malt til nye øl-typer er et eksempel på, hvordan lokale aktører i det vestjyske brygger-miljø løfter kvaliteten og skaber nye produkter med lokal smag og ikke mindst lokal identitet.

TidligereTidligereLyskunst skal sikre lys for enden af mørk tunnel – og skabe byudvikling
NæsteMiljøstyrelsens tilsyn med internationale ’free-riders’ bærer frugtNæste
Landbobanken Hvide Sande
MyHvideSande · Fotoplakater · Fotokunst · Art Print · Billeder
MyTee.DK - din Tshirt shop - Dit Udtryk - Vores Mission
Følg Hvide Sande NU her

KONTAKT

Otto Pedersvej 1
6960 Hvide Sande
Tlf.
97 31 19 46
info@hvidesande.nu

NYHEDER

  • Sidste Nyheder
  • Tilbud
  • Events

HVIDE SANDE

  • Vejret Hvide Sande
  • Æ Hawfest
  • Oplevelsesgaver
  • Hyde.dk
  • Lystfiskeri - Lystfiskerguiden
  • Put and Take Fiskesøer
  • Solsikke piller
  • Gæsteartikler

SERVICE

  • Kontakt / Indsend en nyhed
  • Få Nyheder på Mail
  • Annoncering / Markedsføring
tip en nyhed

#

#

Online Markedsføring og webdesign af ApolloMedia & ApolloWeb | MyHvideSande.dk| MyTee.dk

X