I Region Midtjylland har man pr. 5. juli modtaget ca. 146.000 doser vaccine mod COVID-19 til brug i uge 27. Halvdelen er fra Pfizer, mens den anden halvdel er fra Moderna.
En stor del af Pfizer-doserne stammer fra den aftale, som Sundhedsministeriet tirsdag den 29. juni offentliggjorde, om at Danmark køber vaccinedoser fra Rumænien.
Vaccinestederne i Region Midtjylland opretter vaccinetider med alle doser, de får tildelt.
- Fredag den 2. juli er ca. 431.508 borgere i Region Midtjylland (32,3%) nu færdigvaccinerede. Ca. 748.046 borgere (56,0%) har fået det første af 2 vaccinestik.
- I weekenden har vi inviteret borgere i alderen 25-39 år (målgrupperne 10D3 og 10D4) til vaccination. Dermed er alle målgrupper i den hidtidige vaccinationskalender nu inviteret.
- Børn i alderen 12-15 år (målgruppe 11) kan forvente at blive inviteret til vaccination i uge 29 (fra 19. juli).
- Hold øje med din e-boks (postkasse, hvis du er fritaget for e-post), hvis du eller dit barn venter på invitation til vaccination.
- Når du er inviteret, håber vi, at du trods ferieplaner hurtigt vil booke tid til vaccination på www.vacciner.dk.
- På dagen for vaccination er det vigtigt at huske din tid. Kom helst til tiden, og tidligst 10 min før din vaccinations-tid, så vi kan opfylde afstandskravene på vaccinestederne.