Finansministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der er indgået aftale mellem regeringen og Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, stimuli-initiativer og eksportinitiativer.
Ministeriet skriver videre, at med hjælpepakkerne blev der taget helt ekstraordinære skridt for, at danske virksomheder, selvstændige og lønmodtagere kan komme bedst muligt gennem krisen.
Alle Folketingets partier indgik i aftalen om hjælpepakkerne. Samtidig tog arbejds-markedets parter ansvar i en trepartsaftale om lønkompensation.
Du kan læse om hele aftalen her nedenfor
Danmark er nu et godt stykke inde i en genåbning af samfundet. Hjælpepakkerne har virket. De har blandt andet bidraget til, at dansk økonomi har et bedre afsæt for den genopretning, der venter forude.
Den økonomiske ekspertgruppe anbefaler, at hjælpepakkerne afvikles. Under udfasningen lægges der større vægt på låne- og garantiordningerne, mens kompensationsordningerne afvikles først. Ekspertgruppen peger på, at kompensationsordningerne kan hæmme genopretningen af dansk økonomi.
Partierne er enige om at afvikle kompensationsordningerne. Det giver mere plads til at låne-og garantiordningernes rolle i hjælpepakkerne. Partierne ønsker samtidig fortsat direkte at kompensere virksomheder og medarbejdere i særligt udsatte er- hverv, herunder virksomheder der fortsat er omfattet af forbud, eller hvis kerneforretningen er væsentligt begrænset af forsamlingsforbuddet mv.
Der er samtidig enighed om at iværksætte en række stimuli-initiativer og eksport- initiativer.
Udfasning af hjælpepakker
Låne- og garantiordninger
Der er som led i hjælpepakkerne etableret fire garantiordninger, der yder statsgaranti for blandt andet pengeinstitutters udlån til danske virksomheder. Dels er der oprettet to ordninger målrettet SMV’er, dels to for større virksomheder.
Hidtil har der kun været et begrænset træk på de danske garantiordninger, hvilket blandt andet skal ses i sammenhæng med muligheden for at opnå støtte ad anden vej, herunder navnlig de forskellige kompensationsordninger. I forbindelse med udfasningen af kompensationsordninger må anvendelsen af garantiordninger forventes at stige.
Garantiordningerne er et vigtigt element i hjælpepakkerne, idet de meget direkte adresserer de soliditetsudfordringer, som er udløst af midlertidige likviditetsproblemer.
Partierne er derfor enige om at, at forlænge fristen for ansøgninger på de eksisterende garantiordninger til ultimo 2020. Partierne er samtidig enige om løbende at vurdere behovet.
I garantiordningerne stilles der som hovedregel garanti for 70 pct. af bankernes ny-udlån til virksomheder med henblik på at lette låneomkostninger for virksomhederne.
Med henblik på at understøtte danske virksomheder i udfasningen af kompensationsordninger yderligere er partierne endvidere enige om at forhøje garantiprocen- ten i garantiordningerne til 80 pct.
Kompensation for faste omkostninger
Den generelle kompensationsordning for faste omkostninger ophører med dens udløb den 8. juli 2020.
Der etableres i forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger en ny målrettet og midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger for virksomheder, som er omfattet af følgende COVID-19-relaterede restriktioner:
- Forbud mod at holde åbent
- Forbud mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem
- Forsamlingsforbud på over 500 personer
- Grænselukninger
- Udenrigsministeriets rejsevejledning
Ordningen vil gælde i perioden fra den 9. juli 2020 til og med den 31. august 2020, hvorefter ordningen vil ophøre. Virksomheder, hvor forbuddet mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni og frem, vil dog alene kunne få kompensation for faste omkostninger i perioden fra den 9. juli 2020 til den 8. august 2020 i overens- stemmelse med ekspertgruppens anbefalinger.
En virksomhed vil få mulighed for at få kompensation på mellem 25-80 pct. af deres faste omkostninger, hvor kompensationsniveauet gradvist stiger med virksomhedens omsætningsnedgang. Der stilles krav om, at omsætningen er faldet mindst 35 pct. sammenlignet med referenceperioden for at kunne få kompensation. En virksomhed, som har forbud mod at holde åbent, vil kunne opnå 100 pct. kompensation for perioden, hvor virksomheden er omfattet af forbud, såfremt virksomheden ingen omsætning har i perioden.
En virksomhed vil maksimalt kunne få udbetalt 60 mio. kr. i kompensation for den samlede periode fra den 9. juli 2020 til den 31. august 2020. En virksomhed, hvor forbuddet mod at holde åbent ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, vil maksimalt kunne få udbetalt 30 mio. kr., idet ordningen for denne målgruppe løber fra 9. juli 2020 til og med 8. august 2020.
Der indføres samtidig et højere minimumsstøtteniveau ved, at en virksomhed som minimum skal have faste omkostninger på 8.000 kr. for perioden fra den 9. juli til og med den 31. august 2020 for at kunne søge ordningen. En virksomhed, hvor forbuddet mod at holde åbent, ophæves fra den 8. juni 2020 og frem, skal kunne dokumentere faste omkostninger på minimum 4.000 kr. for perioden den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020.
Vilkårene for ordningen er yderligere uddybet i bilag 1, herunder kravene til dokumentation.
Der tages forbehold for, at ordningen vil skulle statsstøttegodkendes.
Partierne er enige om, at der i september 2020 skal foretages en konkret vurdering af, om der er behov for en målrettet og midlertidig kompensationsmodel for faste omkostninger til virksomheder ramt af forskudt omsætningsnedgang direkte som følge af COVID-19-krisen. Regeringen vil tage initiativ til en sådan vurdering.
En eventuel ny støtteordning skal målrettes virksomheder, der er ramt senere af krisen, eksempelvis eksportvirksomheder. En eventuel ny støtteordning tager udgangspunkt i ekspertudvalgets model.
Partierne er enige om at drøfte situationen, såfremt forsamlingsforbuddet på over 500 personer fastholdes efter 31. august 2020.
Ordningerne for selvstændige, freelancere mv.
Partierne er enige om, at kompensationsordningerne for selvstændige, freelancere, kombinatører mv. udfases, ved at ordningerne forlænges med en måned til og med den 8. august 2020.
Partierne er endvidere enige om, at selvstændige får mulighed for at få ret til dagpenge uden 12 måneders forudgående a-kassemedlemsskab. Det er et krav, at indmeldelsen sker i perioden fra og med den 9. juli til og med den 8. august. Det indebærer, at gruppen fra første medlemsdag har ret til dagpenge, hvis de øvrige betingelser er opfyldt, herunder krav om forudgående beskæftigelse og rådighedsforpligtelse. For at få udbetalt dagpenge skal virksomheder, der ikke er direkte omfattet af forbud, være ophørt. Den selvstændige bliver medlem med tilbagevirkende kraft 12 måneder tilbage i tid og indbetaler derfor kontingent for perioden ved indmeldelse. Den selvstændige forpligtes desuden til medlemskab et år fremadrettet.
Anciennitetskriteriet for a-kassemedlemmer lempes ligeledes for selvstændigt erhvervsdrivende, der allerede er a-kassemedlemmer, men som endnu ikke opfylder anciennitetskriteriet.
Endelig er partierne enige om, at dagpengereglerne for selvstændigt erhvervsdrivende, der fortsat er direkte omfattet af et egentlig forbud, gøres mere fleksible. De kan derfor opnå ret til dagpenge uden, at virksomheden reelt skal ophøre. Der lempes derved for de normale formelle krav i dagpengesystemet i forbindelse med en nedlukning af en virksomhed, fx afmelding af CVR-nummer. Arbejdet i virksomheden vil fortsat skulle ophøre i perioden. Ordningen gælder fra og med 9. juli 2020 til og med 8. september 2020.
Dagpenge og sygedagpenge
Partierne er enige om en udfasning af den midlertidige suspendering af anciennitetstællingen i dagpengesystemet, hvor tiltaget forlænges med yderligere 2 måneder, så lediges dagpengeanciennitet sættes på pause frem til og med 31. august 2020.
Partierne er enige om, at ordningen for den midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge udfases, ved at ordningen forlænges med tre måneder. Det vil inde- bære, at ingen sygedagpengemodtagere overgår til jobafklaringsforløb til og med den 30. september 2020.
Suspendering af G-dage
Partierne er enige om at forlænge den midlertidige suspendering af arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) ved arbejdsfordelinger eller hjemsendelser frem til og med 31. august. Suspendering indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal betale g-dage ved arbejdsfordelinger eller hjemsendelser i perioden 1. juli til og med den 31. august 2020. Mindsteudbetalingsreglen ved arbejdsfordelinger og hjemsendelser suspenderes i samme periode.
Forslaget vil forlænge perioden, hvor virksomhedernes omkostninger samt administration ved arbejdsfordeling og hjemsendelse begrænses. Forslaget vil samtidig mindske a-kassernes administration, så de kan bruge ressourcerne på de nye ledige.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forlængelsen vil indebære en offentlig merudgift på ca. 25 mio. kr. i 2020.
Forlængelse af udvidede SU-lånemuligheder for elever og studerende med to måneder
Partierne er enige om at forlænge de udvidede lånemuligheder for elever og studerede med to måneder. Det indebærer, at elever på ungdomsuddannelserne og studerende på de videregående uddannelser, herunder også studerende i lønnet praktik, fortsat vil have ret til at optage ekstra SU-lån og slutlån i juli og august for op til 6.388 kr. per måned ud over de gældende stipendie og SU-lånemuligheder, og at studerende, der under nuværende uddannelse har modtaget SU, men pt. hverken kan modtage SU eller slutlån, kan tildeles slutlån i yderligere to måneder.
Lempeligere betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms
Udskydelserne af betalingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms har forbedret likviditeten for virksomhederne med op til ca. 150 mia. kr.
De udskudte betalinger ville være faldet relativt hurtigt efter genåbningerne og kunne derfor belaste virksomheder i en fase, hvor de er ved at genetablere deres forretningsgrundlag.
Partierne noterer sig derfor, at et enigt Folketing den 9. juni har vedtaget den hastelovgivning, der muliggør en mere lempelig tilbagevenden til normale beta- lingsfrister for A-skat, AM-bidrag og moms.
Øvrige ordninger
Partierne er enige om at forlænge en række kompensations-ordninger på kulturområdet frem til 8. august 2020. Ordningerne står aktuelt til at udløbe den 8. juli 2020. Forlængelserne drejer sig om kompensationsordningen for højskoler, Folke- universitetet, aftenskoler og daghøjskoler, kompensationsordning for kunstnere med kombineret A- og B-indkomst og kompensationsordning til særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. (nødpulje). Forlængelserne vil i alt beløbe sig til ca. 120 mio. kr.
Partierne noterer sig, at regeringen løbende vil overveje, hvordan krav og retnings- linjer som følge af COVID-19 kan tilrettelægges, således at de samfundsøkonomi- ske omkostninger minimeres.
Stimuli og sommerpakke
Fremrykning af udbetaling af feriepenge
Partierne er enige om at sikre en delvis udbetaling af de indefrosne feriemidler op- tjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op til 3 ugers ferie.
Udbetalingen af feriemidlerne vil ikke blive modregnet i indkomstoverførsler mv.
Regeringen vil gå i dialog med arbejdsmarkedets parter og ATP om den konkrete udmøntning, herunder grundlaget for opgørelsen af feriemidlerne. Det forventes, at feriemidlerne vil kunne udbetales senest oktober 2020. Initiativet forventes at indebære hastelovgivning.
Partierne er derudover enige om at drøfte behovet for udbetaling af de resterende indefrosne feriemidler til efteråret.
Engangstilskud til ydelsesmodtagere
Som supplement til udbetalingen af indefrosne feriemidler er partierne enige om at give et skattefrit engangstilskud på 1.000 kr. til ydelsesmodtagere, som var helt eller delvist offentligt forsørgede ved en offentlig indkomstoverførsel i april måned.
Tilskuddet modregnes ikke i borgerens offentlige ydelser.
Partierne noterer sig, at engangstilskuddet vil komme familier med lave indkomster til gode og øge forbrugsmulighederne eksempelvis for børnefamilier, hvor forældrene modtager overførselsindkomster.
Det forventes, at engangstilskuddet vil kunne udbetales senest oktober 2020. Initiativet forventes at indebære hastelovgivning i august. Regeringen vil gå i nærmere dialog med ATP om den konkrete udmøntning.
Det skønnes, at udbetalingen af et engangstilskud vil medføre merudgifter på 1,8 mia. kr. i 2020.
Forhøjet fradrag for FoU i 2020 og 2021
Med Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 blev det besluttet gradvist at forhøje virksomhedernes fradrag for udgifter til forskning og udvikling (FoU) fra 100 pct. til 110 pct. frem mod 2026.
Partierne enige om at forhøje fradraget for FoU midlertidigt til 130 pct. i perioden 2020-2021 med et loft på 50 mio. kr. (skatteværdien) over, hvor meget en enkelt koncern kan få i merfradrag som følge af forøgelsen til 130 pct. Det vil øge virksomhedernes incitament til at investere i forskning og udvikling til gavn for dan- ske eksporterhverv.
Der skal udarbejdes en konkret model for loftet over fradrag, der er nem at administrere for både virksomheder og myndigheder.
Sommerpakke
Erhvervsministeren forhandler om en sommerpakke med konkrete initiativer for sommer på landet og på øerne, kultur- og naturoplevelser i den danske sommer og sommeraktiviteter for ældre. Der afsættes i alt 700 mio. kr. i 2020.
Styrkelse af den international turismemarkedsføring i 2020
Med henblik på at genstarte den danske turismeindustri er regeringen og partier enige om at afsætte 50 mio. kr. i 2020 til VisitDenmarks arbejde med turismemarkedsføring af Danmark internationalt, herunder af København og af regionerne i Danmark.
Luftfartspakke
Partierne noterer sig, at regeringen vil undersøge mulighederne for at understøtte blandt andet indenrigsluftfarten. Regeringen vil præsentere et oplæg til en luft-fartspakke, der drøftes med partierne. Partierne noterer sig, at en hurtig genstart af luftfarten er vigtig for virksomhederne og særligt i de eksportrettede brancher.
Rejsebranchen
Partierne er enige om, at der på baggrund af ekspertgruppen for pakkerejsebranchen følges op på hidtidige hjælpepakker for rejsebranchen henset til, at danskerne køber færre rejser pga. COVID-19 og rejserestriktionerne. Dette vil blive nærmere drøftet i Erhvervsministeriet.
Eksport og rekapitalisering
Rekapitalisering af store danske virksomheder COVID-19-krisen har ikke alene medført akutte likviditetsudfordringer for mange danske virksomheder, men forventes over tid også at skabe udfordringer med kapitalgrundlaget, dvs. for meget gæld og for lidt egenkapital. Selv større samfundsbærende virksomheder, der før krisen havde et solidt kapitalgrundlag, risikerer således at mangle egenkapital som følge af COVID-19.
Dette kan have uoprettelige konsekvenser. Virksomhederne risikerer ikke at være i stand til at opretholde driften og investeringer på et hensigtsmæssigt niveau. Det medfører risiko for et langsigtet tab af viden, arbejdspladser, værdiskabelse og evt. internationale markedsandele. De eksisterende hjælpepakker vil være utilstrækkelige, da de primært bidrager med likviditet og fremmedkapital. I stedet vil der være behov for at styrke kapitalgrundlaget ved at tilføre egenkapital, dvs. rekapitalisering.
Partierne er derfor enige om at oprette en statslig fond (Fonden), der kan agere investor of last resort. Fonden skal tilføre en form for egenkapital og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i større, ellers sunde, samfundsbærende danske virksomheder. Fonden baseres på følgende ni centrale principper jf. boks 1.
Boks 1
Principper for Fondens virke
1. Fokus på større, samfundsbærende virksomheder, der opfylder specifikke kriterier. Finansielle virksomheder og offentligt ejede selskaber er ikke omfattet.
2. Rekapitaliseringen skal bidrage til en strukturel forbedring af virksomhedens kapitalgrundlag.
3. Fonden kan investere i virksomheder, som var sunde før krisen og som har fremtidspotentiale efter krisen. Fonden vil også skulle afvise virksomheder, selvom de opfylder dele af kriterierne.
4. Fonden skal foretage afgørende, passive egenkapitalinvesteringer uden indflydelse. Fonden skal ikke opnå stemmeberettigede ejerandele, dvs. ligeværdigt medejerskab.
5. Fonden kan rekapitalisere en virksomhed alene eller sammen med andre private investorer, fx pensionskasser. Fonden yder dog alene bistand til virksomheden, mens Fonden ikke yder bistand (fx garantier, lån) til andre private investorer i virksomheden.
6. Fonden skal alene gribe ind, hvor nødvendigt, dvs. ikke rekapitalisere virksomheder, der kan hente kapital på markedsvilkår (skal ikke fortrænge eksisterende, velfungerende private løsninger).
7. Fonden etableres af staten. Fondens formål, rammer, strategi og finansielle volumen defineres politisk. Fon- dens efterfølgende drift og beslutninger om rekapitalisering bliver ledelsens ansvar og skal varetages ud fra et armslængdeprincip ift. det politiske system.
8. Fondens volumen og levetid skal være begrænset, og der skal være en klar exit-strategi for både statens engagement i Fonden og Fondens engagement i virksomheder.
9. Fonden skal generere et afkast til Fonden/staten på sine investeringer.
Partierne er enige om, at Fondens beslutning om rekapitalisering af en given større virksomhed skal ske med afsæt i en række vejledende udvælgelseskriterier, jf. boks 2.
boks 2
Vejledende udvælgelseskriterier
Påvirket af COVID-19: Virksomheden skal være påvirket af et ekstraordinært økonomisk chok som følge af COVID-19 og ikke kunne finde hensigtsmæssig finansiering andetsteds.
Væsentlig: Virksomheden skal være af betydning for dansk økonomi, blandt andet med en omsætning større end 500 mio. kr. i seneste reviderede regnskabsår.
Samfundsbærende: Virksomheden skal have en væsentlig dansk tilstedeværelse, en central rolle i branchen og evt. en høj eksportandel samt være højproduktiv og vanskelig at erstatte (irreversibel skade, genindtrædelsesbarrierer).
Solid: Virksomheden skal have været økonomisk solid før krisen og have økonomisk fremtidspotentiale efter krisen ved en normalisering af økonomien.
Fonden oprettes med henblik på at kunne yde direkte bistand til at rekapitalisere større, samfundsbærende, danske virksomheder i en særlig situation, samtidig med at staten kan få del i en potentiel upside, hvis en virksomhed kommer styrket og mere værdifuld ud af krisen.
Der indskydes 10 mia. kr. i Fonden. Til dækning af de statsfinansielle risici ved ka- pitalindskuddet, vil der skulle afsættes en årlig risikopræmie i 2020 og frem i over- ensstemmelse med gældende principper.
Partierne drøfter den nærmere udformning af Fonden på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Fondens levetid skal være begrænset og skal ikke være aktiv længere end højst nødvendigt. Dette betyder, at der skal være en tidsbegrænsning ift. ansøgningsperioden samt den periode, Fonden investerer i.
Der lægges op til, at Fondens ansøgningsvindue skal have en udstrækning på halv- andet år, dvs. indtil 31. december 2021. Desuden lægges der op til, at Fondens levetid begrænses til tre år, dvs. indtil 30. juni 2023. En ny politisk aftale vil kunne give mulighed for at videreføre Fonden.
En ny politisk aftale om forlængelse af Fondens levetid vil skulle statsstøtteretligt godkendes af EU Kommissionen på ny under de til den tid gældende statsstøtte- regler. De gældende statsstøtteregler på dette område er det såkaldte temporary framework som følge af COVID-19-krisen.
Eksportpakke
Danske eksportvirksomheder vil blive påvirket af de tilbageslag, der sker på eksportmarkederne som følge af COVID-19. Regeringen og alle Folketingets partier indgik den 19. marts aftale om en Eksport- og Investeringspakke til styrkelse af danske eksportvirksomheder og fastholdelse af danske arbejdspladser.
Partierne er enige om at afsætte i alt yderligere 500 mio. kr. i 2020 til en samlet eksportpakke. Midlerne prioriteres blandt andet til genstartsteams, der bygger videre på de nedsatte vækstteams og skal blandt andet fokusere på grøn teknologi, her- under energi- og miljøteknologi. Der udmøntes ligeledes 15 mio. kr. årligt i 2020 og 2021 til en yderligere styrkelse af Eksport- og Jobskabelsestaskforcen. Regeringen udarbejder oplæg til udmøntning, der drøftes af partierne.
Genstartsfond i regi af Vækstfonden
Partierne er enige om at oprette en Genstartsfond på 3 mia. kr. i regi af Vækstfonden.
Genstartsfonden skal sikre solvens i ellers sunde virksomheder, der har brug for tålmodig kapital til at komme godt ud på den anden side af krisen. Fondens inve- steringer foretages på markedsvilkår, og investeringsfokus vil være på mindre, nye virksomheder, SMV’ere og små midcaps med en holdbar forretningsmodel, som har gode chancer for at overleve og solide vækstperspektiver. Fondens fokus vil være på sektorer, der er særligt hårdt ramt af COVID-19.
Genstartsfonden kan foretage investeringer direkte eller indirekte via fonde, og den kan foretage nyinvesteringer frem til udgangen af 2021. Fonden skal agere løftestang for privat finansiering samt direkte finansieringer til virksomheder sam- men med private investorer. For eksempel kan fonden indeholde Dansk Vækstka- pital-lignende samfinansieringsmodeller med pensionsselskaber og andre private investorer.
Partierne kan gøre status medio 2021 med henblik på at beslutte, om Genstarts- fonden evt. skal forlænges et år.
Fonden etableres med et mandat i Vækstfonden. Rammer og vilkår for Genstartsfonden vil blive fastlagt med afsæt i lov om Vækstfonden i samarbejde med partierne.
Genstartsfonden oprettes ved et statsligt kapitalindskud i Vækstfonden på 3 mia. kr. Til dækning af de statsfinansielle risici ved kapitalindskuddet afsættes 52,5 mio. kr. årligt i 2020 og frem.
Lønkompensation
Partierne noterer sig aftalen mellem Regeringen og arbejdsmarkedets om en grad- vis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning.
Partierne noterer sig, at regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at drøfte en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning ud fra blandt andet principperne i anbefalingerne fra regeringens økonomiske ekspertgruppe.
Aftalens karakter
Aftalen har karakter af en stemmeaftale.
Flere af initiativerne kræver hastelovgivning før og efter sommerferien. Partierne er enige om at stemme for den nødvendige lovgivning, herunder hastelovgivning i august. Partierne er endvidere enige om, at de aftalte støtte- og kompensations- ordninger samt forlængelser af ydelser mv. ikke forlænges yderligere ud over det angivne i aftalen.
Partierne er enige om, at virksomheder, der søger om kompensation efter forlængelsen af ordningerne, skal betale den skat, som de er forpligtede til i henhold til internationale aftaler og nationale regler. Det indebærer, at virksomheder med base i skattely i henhold til EU’s retningslinjer ikke kan modtage kompensation, i det omfang det er muligt at afskære dem efter EU-retten og eventuelle andre internationale forpligtelser.
Partierne noterer sig de igangværende klimaforhandlinger, der også vil kunne bi- drage til en grøn genstart af Danmark.
