Tirsdag den 26. juli klokken 19.30 er der orgelkoncert i Helligåndskirken med den tyske organist Kai Krakenberg. – Til daglig er han organist og kantor i St. Marien kirken i Husum. Her dirigerer han Husumer Stadtkantorei, spiller til gudstjenesterne og giver mange koncerter på orglet. Ud over at holde koncerter i sin hjemkirke har Kai Krakenberg givet mange koncerter i andre europæiske lande, USA og Canada. Kai Krakenberg har gennem en lang årrække besøgt Hvide Sande om sommeren og øvet flittigt i kirken – også da orglet var et andet og ganske lille – sammenlignet med kirkens nye orgel fra 2010 med 19 skønne stemmer. Kai Krakenbeg har også været organist ved de tyske gudstjenester i Hvide Sande i 2011.
For 2 år siden holdt Kai Krakenberg en fantastisk flot koncert i Hvide Sande, så nu ved vi, at vi kan glæde os til at høre stor og flot musik på vores skønne og klangfulde orgel i Helligåndskirken i Hvide Sande den 26. juli – ganske gratis.


